En søndag i solskin

Vi har fået en søndag badet i solskin forærende. Det er dejligt og jeg nyder, at det er sådan. Det føles næsten som de sene septemberdage i Toscana, men temperaturen kan alligevel ikke følge med. Vi havde mere end 30 grader, da vi indtog højen over Pistoia.

Jeg havde bestilt værelse på et gammelt franciskaner-kloster fra det tidlige 800-tal, Antico Convento, i de bløde toscanske bakker lige ovenfor Pistoia og selvfølgelig havde jeg bestilt et værelse med udsigt. Det skal jeg love for, at vi fik …

Der var kig ned over hele Pistoia-sletten, hvor byen ligger godt gemt. Det var et fantastisk syn at stå op til hver dag, vi fik i regionen.

Antico Convento, et gammelt franciskaner-kloster fra det tidlige 800-tal

Hotellet har til huse i et gammelt franciskaner-kloster og det mærker man sagtens, når man færdes i bygningen, som stadig er holdt helt enkelt. Alle værelserne er dog udstyret med eget, lækre badeværelse og højhastigheds-wi-fi og aircondition, så der var intet asketisk over dem, når man ser bort fra størrelsen, som kun lige er tilpas.

Også resten af huset er enkelt indrettet. Næsten spartansk. Det passede os rigtig godt. Der var en helt særlig ro og det var virkelig noget, vi nød at vende tilbage til efter lange arbejdsdage.

Restaurant La Taverna dei Frati

På hotellet var der restaurant. Det er også noget, vi sætter meget stor pris på, når vi er afsted i embeds medfør. Vi kommer sent hjem og er altid meget trætte, så at slippe for at skulle ud igen er en gave. Restaurant La Taverna dei Frati har indrette sig i munkenes tidligere spisesal. Her serveres toscanske retter og vine og vi spiste rigtigt godt hver eneste aften.

Nogle aftener nåede vi at indtage de grønne bænke lige nedenfor vinduet. Vi nød udsigten i det sene solskin. Andre aftener var vi så sent hjemme, at det allerede var blevet mørkt. Så spiste vi bare en god middag og enten indtog sofaerne i opholdsstuen med en god drink i hånden eller returnerede til værelset, hvor vi hyggede os indtil det blev sengetid.

Morgenmaden er det bedste ved dagene ude

Jeg elsker min morgenmad, når vi er ude. Jeg kan drømme om den allerede inden sengetid. Jeg vågner med slunken mave og trang til at styrte ned og gå ombord i morgenmaden og det er i grunden lidt underligt. I hverdagen herhjemme spiser jeg ikke morgenmad. Slet ikke. Jeg venter til frokost med at indtage nogen former for mad. Jeg har slet ikke lyst før. Når jeg er ude, sker magien og min morgen-appetit vender tilbage. Solskin, god tid og godt selskab sparker til det hele, tror jeg.

Der serveredes kontinental morgenmad hver dag på hotellet. Varieret, lækkert og med masser af valgmuligheder og synes du ikke, at der er nok, kan du bede personalet prøve at opfylde dine ønsker. Det blev ikke nødvendigt for mig, for der var MASSER at vælge mellem. Helt klassisk italiensk, var der også masser af kager på bordet. Dem får de andre lov til at spise. Jeg er mere til æg, pølse, ost og frisk frugt. Der giver jeg los og svælger i alt, der tilbydes, hvis jeg altså kan overkomme det. Jeg gør mit bedste hver gang.

I denne omgang spiste vi udenfor i gården, for der var masser af solskin og temperaturer, som efterlod os i tvivl om årstiden.

En ny yndling

Vi havde et dejligt ophold på hotellet, som ellers ikke er det, vi foretrækker. Eller foretrak, for nu kan vi da have fået en ny yndling. Vi var begge vilde med det lidt spartanske, roen og absolut også placeringen af hotellet. Den afsides beliggenhed er lige hvad vi trænger til, når vi har været ude at forhandle med leverandører hele dagen.

Mon ikke vi ender der næste gang, vi skal til området? Jeg tror det næsten, for skønt var der.

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.