Der er en første gang også for græskarsuppe

Der er en første gang for alting. I går var første gang nogensinde, at jeg lavede græskarsuppe. Aldrig før, men absolut siden, kan jeg så konstatere. Det smagte virkelig skønt og det var en rigtig god overraskelse, for jeg er helt generelt ret mistænkelig og skeptisk, når det kommer til supper.

Jeg er ikke et “suppe-menneske”. Jeg er til de lidt mere håndgribelige menuer. Den jeg skal arbejde lidt for. Ikke søbemad til mig, tak.

I weekenden, da jeg var ude at proviantere, var der billige Hokaido. Jeg købte et med den klare intention, at jeg denne gang ikke skulle sylte det, men i stedet måske bage det som tilbehør. I går endte det i stedet som suppe og sikke et held.

Som sagt er supper ikke min favoritspise, men det skal jo ikke afholde mig fra at gøre andre glade, for det er jo ikke sådan, at alle i husholdningen deler min lidt forbeholdne betragtning omkring supper og deres kvaliteter.

Kenneth derimod …

Kenneth derimod elsker suppe, så ind imellem synes jeg, at jeg må give det et forsøg med de supper. I forrige uge endte det med en kartoffelsuppe og i denne uge altså en græskarsuppe, der smagte virkelig skønt.

Forberedelser gjorde min aften ret afslappet

Jeg brugte denne opskrift og startede suppen op allerede tidligt på eftermiddagen, fordi jeg vidste, at vi først skulle spise ved 21.30-tiden. Hvis jeg fik styr på køkkenet med alle forberedelserne, kunne jeg strikke resten af aftenen og bare varme suppen, inden Kenneth kom hjem, så sådan blev det. Suppen blev forberedt og fik lov til at stå og trække.

Et simpelt brød er det bedste brød

Jeg bagte et godt brød i bradepande. Helt simpelt med god olivenolie, flagesalt og kærlighed. Det tager kun et øjeblik at røre dejen sammen. Efter nogle timer var den godt i gang med at arbejde, da jeg lettede på låget og besluttede mig for forsigtigt at hælde dejen over i bradepanden. Lidt flagesalt og et skvæt af den gode olivenolie, vi har hjembragt fra Toscana og det var klar til en tur i den varme ovn.

Fordi jeg er så fortrolig med at bage, tager det ingen tid at røre dej. Jeg er efterhånden så rutineret, at jeg har et indre ur, som fortæller mig, hvornår det er tid for at lade dejen ud af hævefadet. Bagetiden sidder også i rygraden, så jeg tog tid til brødbagningen ind imellem nogle pinde på min smukke UraUe, som stille og roligt vokser frem.

En blandet landhandel af en onsdag

Formiddagen var gået med at producere nogle glas af den gode æblechutney, så dagen i går var lige dele arbejde og køkkensysler. Sådan kan jeg lide det. Lidt til og fra og så lige lidt strik ind imellem, så er jeg tilpas.

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.