Efteråret er her. Udenfor siler regnen ned.

Efteråret er her. Udenfor siler regnen ned. Himlen er grå og tæt. Om morgenen er mørket mere end rigeligt til at minde mig om, at efteråret er her. Klokken bliver ikke mange om aftenen, før det er mørkt og jeg glemmer det, så jeg ender med at få en overraskelse hver dag.

Det er ikke sådan, at jeg hader efteråret. Slet ikke. Jeg er faktisk meget glad for rigtigt mange ting ved efteråret.

Jeg elsker den klare, kølige og friske luft. Jeg elsker duften af muld og forfald. Jeg er vild med, at vi nu igen er nået til tiden, hvor alting modnes og kan henkoges og syltes. Mit redebygger-instinkt vækkes til live og jeg vasker uldtæpper, lufter vinterdyner og finder stearinlysene frem.

Jeg er derimod ikke vild med blæsevejr. Efterårsstorme er det værste, jeg ved. Lad regnen sile og jeg indretter mig med regntøj og gummistøvler, men blæst …? Nej tak til blæst.

Efteråret er min fødselsdag, men efteråret er også Alexanders død.

Duftene, lyset og de kortere dage. Alt minder mig om, at det var snart, vi mistede Alexander og den melankoli, jeg ellers ikke kender, sniger sig ind på mig på særlige dage.

Der opstår papirs-tynde sprækker i mine forsvars-værker og jeg mærker verden på en måde, der er bundet op på den sorg, der for altid vil leve inden i mig. Den vokser sig stærk, når efteråret indfinder sig. I løbet af nogle måneder kulminerer den og det er heldigvis ikke sådan, at jeg går rundt og er ked af alting. Jeg mærker bare verden på en anden måde. Jeg er hudløs og min sjæl får så nemt rifter, som ind imellem giver sig til at bløde.

Jeg når at undre mig, men så husker jeg, at det er årstiden, der udfordrer mig.

Heldigvis er årstiden også smuk og fuld af gode ting

Jeg nyder, når jeg kan færdes ude. Naturen har altid været god for mig og det gælder også om efteråret. Jeg holder af en regnbyge. Jeg kan lide duften af fugtig jord og jeg synes, at farverne på træernes løv er så uendelig smukke, når det stadig er at se.

Jeg sylter og bager. Jeg får lyst til at lave mad, så jeg koger gryderetter og inviterer til mad. Jeg finder energi til igen at kigge kritisk på indretningen og flytter ofte om i stuerne. Jeg begynder at sove længere og længere, for jeg er sådan en, som står op med solen, medmindre der er en alarm. Jeg renser huden og forkæler mig selv med en ansigtsmaske. Den slags bilder jeg mig ind, at jeg sandelig ikke har tid til, når solen skinner og der er liv at leve udenfor.

Jeg lakerer negle og smører fødderne ind i creme. Jeg rydder op i klædeskabet. Jeg tilbringer tid på mit værelse. Jeg tegner og maler. Jeg fordyber mig på felter, jeg ikke bruger tid og energi på om sommeren og jeg mærker glæden ved at genopdage dem alle.

Efteråret og jeg har et kompliceret forhold, men i grunden er det kun november, der for alvor driller og der er jo LÆNGE til november, så hurra for efteråret ♥