Jeg faldt i forgårs. Lige så lang – eller kort – jeg er. Pladask. Med et brag eller i hvert fald en øm stønnen …
I midtbyen er der igangværende renoveringer, ombygninger, byfornyelse og etablering af nye, spændende projekter stort set alle vegne. Det er spændende at følge, men også temmelig irriterende at være ramt af samtidig, for parkering er en by i Rusland lige nu. Man skal lede længe for at finde en plads til sin bil. I går var det min udfordring, men det lykkedes.
Efterfølgende skulle jeg gå et stykke gennem byen og jeg passerede blandt andet området omkring Budolfi Kirke. Det gør man årvågent, for der er risiko for at falde mange steder. Ombygninger, støbning af fundamenter, etablering af ny belægning på torvene omkring kirken og bare sådan byfornyelsesarbejde i almindelighed gør, at man skal være opmærksom, når man færdes i området.
Jeg kom godt forbi alting og fik gjort mit ærinde. Det var først senere, da jeg skulle op forbi Athena Smykker og derfor skulle passere Gammeltorv, at det skete. Ujævnheder i pladsens belægning gjorde, at jeg snublede og faldt.
Hold nu op, som det gjorde ondt, men jeg fik da hilst på brostenene. Det mærkes stadig i dag, skal jeg hilse og sige.
Så er det godt, man kan strikke
Når den slags tåbeligheder nedlægger mig, er det skønt, at jeg ikke har nogen ting at forsømme. Jeg kunne tillade mig at restituere i lænestolen resten af dagen, så det var præcis, hvad jeg gjorde. Med et strikketøj, naturligvis. Faktisk ikke nedenfor viste, men et andet. Alligevel synes jeg, at dette fortjener lidt opmærksomhed.
Jeg har strikket Magnolia Chunky
Jeg har nemlig brugt et par aftener på at strikke Camilla Vads Magnolia Chunky. Jeg bruger lagergarn for øjeblikket, så denne er strikket i to tråde Blackhill Softwool fra mit lager og har kostet den nette sum af 133 kroner at strikke. For dig altså.
Jeg er jo en doven strikker
En doven (eller smart) strikker ved godt, at en model som denne lige så godt kan strikkes rundt og klippes op, som den kan strikkes frem og tilbage, som opskriften angiver …
Selvfølgelig har jeg gjort det. Jeg slog bare ekstra 3 masker op, så jeg havde ialt 5 kantmasker (opskriften har allerede indregnet 2) – strikkede trøjen, hæklede langs klippekanterne og klippede efterfølgende, inden jeg samlede op til stolper. Det er min rækkefølge. Andre kan bedre lidt at strikke stolperne, før de klipper. Der er heldigvis intet strikkepoliti.
Jeg valgte også at strikke ærmerne længere. Albuelængde er ikke mig, så mine er blevet noget, der med god vilje kan kaldes “korte, lange ærmer”, som slutter lige over håndleddet, som jeg kan lide det.
Pæne kanter og glade håndled
Klippekanten lægger sig så pænt og endda helt automatisk. Der er ingen grund til at strikke vrangmasker, hvis man kan slippe, plejer jeg at sige, men vi er forskellige og nogen holder af vrangmasken. For mig volder den som sådan ingen problemer og har aldrig gjort det, men en retmaske ligger simpelthen bedre for mine håndled og eftersom de i forvejen er temmelig slidte, vælger jeg altid denne metode, hvis jeg kan.
Træt af trenden med mohair
Resultatet af kun at bruge to tråde uld er, at jeg her har fået en lidt lettere og mindre varm udgave, fordi jeg har valgt mohair fra. Jeg elsker mohair. Jeg har altid elsket mohair, men nu er det ligesom en verdensomspændende hær, der prøver at mætte mig, så jeg ikke orker mere mohair. En stor del af de nye strikdesign indeholder mohair. Overalt er mohair. OVERALT.
Jeg er træt, tror jeg. Ikke at mohair, men af den trend. Derfor er der ingen mohair lige i denne trøje, men jeg griber mohair igen på et senere tidspunkt, for jeg elsker den stadig.
Jeg mangler knapperne
Magnolia Chunky mangler knapper. Jeg HADER at sy knapper i strik, så det kan virkelig sagtens lade sig gøre, at jeg ignorerer manglen og bare bruger mit strik uden. I dag vil jeg nu alligevel prøve, om jeg ikke lige kunne få syet de knapper i. Prøve, sagde jeg.
- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -
Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.
19 kommentarer
Inge Larsen
18. marts 2021 at 15:47Hej Liselotte, hvor er den smuk, din Magnolia cardigan. Men forstår jeg det ret, at du har brugt to tråde af https://www.garnudsalg.dk/shop/blackhill-softwool-361c1.html? Får du samme strikkefasthed med det? Jeg vil så gerne strikke den, men er også kørt lidt træt i mohair. :-)
Liselotte
19. marts 2021 at 07:25Ja, jeg har ramt strikkefastheden med to tråde uld :-)
Anna Kristensen
2. oktober 2019 at 15:31Tak for svar, Liselotte. Der var lige faldet lidt tekst ud. Der skulle stå i str m, men det kan jeg godt selv regne ud nu.
Mette Bech
2. oktober 2019 at 13:33Jeg ville ønske jeg turde klippe – jeg tager den lange omvej med vrangmaskerne.
På min Copenhagen Cardigan har jeg syet knapper i, men undladt at lave knaphullerne. Jeg knapper den alligevel aldrig, men synes den så mere færdig ud med knapper.
Liselotte
2. oktober 2019 at 15:28Sådan har vi alle et par trick i ærmet til en regnvejrsdag og dit er så knapper og ingen knaphuller. Jeg elsker sådan noget :-)
Mette G.
2. oktober 2019 at 12:25Jeg HADER også at sy knapper i, men jeg efter, at jeg fandt på ikke at hæfte enderne, men i stedet at binde et råbåndsknob, så går det bare SÅ meget nemmere :-)
Liselotte
2. oktober 2019 at 15:27God idé :-)
conny
2. oktober 2019 at 12:22TAK, for at du også skriver mindre rosende om det mohair, der bare er overalt. Jeg kunne godt tænke mig, at opskrifterne kom i to udgaver: med og uden mohair. For det er vel ikke altid bare at undlade mohairen eller udskifte den med en anden tråd – er der ikke også noget med, hvordan slutproduktet “falder”. Nå, men heldigvis ER der da også opskrifter uden mohair at få, og måske burde jeg slet ikke klage, for jeg er hverken en hurtig strikker eller en strikker med mange projekter i gang, så jeg kan jo bare vente, til trenden er ovre ;)
Jeg håber, du stadig kan komme omkring efter dit “stunt”?
Liselotte
2. oktober 2019 at 15:27Nej, det er ikke altid at undlade mohair – eller det kan du i princippet altid erstatte, men det er rigtigt, at slut-produktet så vil være anderledes. Jeg er jo en temmelig erfaren strikker, så jeg erstatter og skifter ud, som det passer mig, men jeg har også på forhånd et meget kvalificeret bud på, hvordan det hele ender og det skal man jo helst have, så man ved, hvad man ender med :-)
Karina
19. juni 2020 at 13:39Hej
jeg vil også helt strikke rundt, men har kun prøvet det på rat hvad gør du når der er mønster strikke du så mønster hele tiden normalt ville man jo have en vrang pin i mellem .
Hilsen Karina
Lene Andreassen
2. oktober 2019 at 11:46Hej Liselotte
Dvs at du kun har brugt 7 ngl softwool ? Hvis man regner efter med 133kr totalt og 18.95kr pr ngl.
Fed ide, giver jo et andet udtryk end mohair-udgaven, den trend går jo også over på et tidspunkt, så er det rart at man også har noget uden
Liselotte
2. oktober 2019 at 15:25Ja, 7 nøgler til en str. L og ja, mohairen ender vel med bare at være en del af et fåtal af opskrifter igen. Jeg elsker mohair. Jeg er som sagt bare lidt træt af, at ingen tilsyneladende kan lave andet end mohair lige nu ;-)
Anna Kristensen
2. oktober 2019 at 11:45Hej Liselotte – hvor meget garn har du brugt. Eller rettere sagt: hvor meget garn af det nævnte tror du, der skal til?
Tak for svar – og hvor ser trøjen lækker ud. Har længe luret lidt på den opskrift…
Liselotte
2. oktober 2019 at 15:23I størrelse L har jeg knapt brugt 7 nøgler. Den vejer 329 gram :-)
Susanne
2. oktober 2019 at 11:35Rigtig flot strik, men det der klippen op dur jeg ikke til
Liselotte
2. oktober 2019 at 15:22Så strikker du bare frem og tilbage :-)
Sole
2. oktober 2019 at 11:20Hvor er den dog fin!! Og det mønster!! Altså! Næste gang jeg kommer til Gug medbringer jeg altså noget, der skal hækles og klippes. Jeg kan stadig ikke ;-)
Liselotte
2. oktober 2019 at 11:29Det gør du og så gør vi det sammen :-)
Sole
2. oktober 2019 at 18:45Vi ses i maj eller juni 2020 LOL Så har jeg også tid til at prøve at fabrikere noget, der skal klippes op! Jeg sidder lige nu med en cardigan, jeg strikkede for vel nok 3 år siden, mindst! Den blev aldrig hæklet og klippet. Så kom søster Bente på besøg og fandt symaskinen frem, syede og klippede. Jeg skulle kun lave kanter…. det var i april! Og det med at “jeg sidder lige nu”… det er noget af en tilsnigelse, for den ligger der bare, der hvor Bente lagde den i april LOL