Stille, blid og eftergivende

Søndag er skøn, stille, blid og eftergivende. Sådan som jeg elsker søndagen. Varm og rolig.

Udenfor er vejret vidunderligt. Solskin, men med tegn til, at der vil komme skyer senere. Der er vindstille. Luften bærer tydeligt på det begyndende efterår. Det kan både lugtes og mærkes. Jeg elsker også denne årstid, som levner plads til både skønne ture ud i naturen på dage som denne og indendørs aktiviteter uden alt for meget ærgrelse over, at gå glip af godt vejr, når det ind imellem regner og blæser med efterårsagtig insisteren.

FOTO OVENFOR: Ringen er fra Athena Smykker her i Aalborg

Dagen er en stille blanding

Jeg tilbringer søndagen i en blanding mellem alenetid, hvor jeg strikker og tidspunkter, hvor jeg opsøger selskab ude i køkkenet og finder Kenneth bænket ved spisebordet.

Jeg har genoptaget genfundne projekter – det kommer der af at rydde op – og lige nu har jeg afsluttet en Magnolia Chunky af Camilla Vad og et smukt, stort Catch my Fall af Melanie Berg (Mairlynd), så hænderne var ledige og det går jo ikke.

Heldigvis havde jeg fundet et par projekter, som trænger til at afsluttes. Jeg har blandt andet fundet mit BOHO BLUSH  af Andrea Mowry, så nu er jeg godt i gang med de sidste omgange på det. Det er helt skørt, at jeg havde parkeret det, for jeg var og er stadig meget forelsket i farve, model og garnvalg, så nu strikker jeg alt hvad remmer og tøj kan holde til og det bliver godt.

Blommer fra Vence

Som formiddagen gik, fik jeg mere og mere lyst til at bage en kage. Årsagen til kage-trangen stammer fra Provence. I køleskabet lå nemlig fire smukke, modne og velsmagende blommer, jeg tog med hjem fra ferien. De er købt i E. Leclerc i Vence og med en formodning om, at de forlængst ville være væk, inden vi begav os hjemad.

Sådan gik det ikke, så de kom med i bilen. På turen hjem blev de heller ikke spist, så de endte i køleskabet herhjemme og der har de ligget siden og ventet på, at jeg skulle huske dem. Det skete så tidligere i dag, hvor jeg besluttede, at de skulle indgå i en kage til eftermiddags-hyggen på Tjørnevang. Sådan blev det.

Gæstevisit af den dejligste slags

Midt i kagebagningen kiggede Oline og Mikael forbi. De kom fra brunch på CAFÉ ULLA TERKELSEN LONDON og ville lige kigge ind, inden de kørte hjemad. Det blev vi meget glade for, for det er længe siden, vi har set dem.

Det var dejligt at høre lidt om løst og fast og vi kan konstatere, at de unge mennesker har nydt sommerhuset, nu vi har været væk nogle weekender. De er kørt derop og har – ligesom os – nydt stilheden og den ro, der falder over en, når man sidder lige midt i naturen.

Mens Kenneth og Mikael hentede et sæt højtalere, der havde stået på lager nede på Indkildevej, snakkede Oline og jeg om alt mellem himmel og jord. Oline greb min iPad og tegnede løs og jeg elskede at se hende fordybe sig i noget af det, jeg elsker allermest, men tilfreds var hun selvfølgelig ikke. Hun er vel ikke anderledes end mig, tænker jeg …

Søndag er stadig ung

Der er stadig en god bid søndag tilbage og kagen smager fantastisk dejlig, så mon ikke snart jeg skulle finde sofaen og måske en rigtig god film, jeg kan lokke Kenneth med? Jeg tror det, for søndag er bare en af mine yndlinge og specielt på dage, hvor den arter sig stille, blid og eftergivende. Mere af det, tak ♥

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.