Vi har løbet stærkt. Meget stærkt, men det er med et formål, der kan give luft for en tid.
Vi har fået fine aftaler med en del af vores sædvanlige leverandører og er også lykkedes med at snige et par potentielt nye ind i rækken af besøg, der skal klares over de kommende uger. Vi har sjældent tid til at tage afsted på messerne i Europa. I stedet tager vi os tiden til ind imellem at besøge de leverandører, der har mulighed for at modtage os på stedet. Det giver en helt anden oplevelse at komme på besøg på spinderiet, når den chance er der. Det giver indblik og forståelse for, hvorfor det altså tager en rum tid at producere nogle af vores produkter.
Produkter, vi altid kan stå inde for
Til gengæld for den tålmodighed, vi udviser, får vi produkter, vi altid kan stå inde for. Vi har altid arbejdet med bæredygtighed i vores virksomhed og vi er rigtigt glade for at se, at der nu kommer mere og mere fokus på netop det i disse år, for det er noget, vi altid har hyldet.
Vi opkøber også en del garn, som allerede er produceret, men oftest ikke solgt og derfor afskrevet – ofte til destruktion – så vi og du, hvis du er en af vores kunder, er med til at reducere spild af ressourcerne, som allerede er brugt på at fremstille produkterne. Den tanke har vi altid godt kunnet lide. Vi giver tingene et nyt liv sammen med jer, som strikker af garnet.
Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre lidt …
Det er ikke sådan, at vi er meget frelste, men vi er af den mening, at vi alle kan gøre noget. Ikke alt, men noget. Vi løfter ingen pegefingre, men vi prøver selv at arbejde på at blive mere bevidste om, hvordan vi agerer i hverdagen. Det betyder blandt andet, at jeg skiller mig af med min bil. Den skal erstattes af noget, som er en smule mere fornuftigt, men heller ikke der, er jeg frelst. Jeg elsker min bil. Jeg elsker biler og hestekræfter. Jeg skal nok finde et kompromis, både jeg og min dårlige samvittighed kan leve med.
Vi skulle over Alperne og jeg glædede mig
Vi passerede Alperne for at komme ind i Italien og jeg elsker jo bjerge. Jeg drømte om et par dage i Dolomitterne. Jeg havde allerede udset mig et sted eller to, hvor jeg godt kunne se mig selv samle kræfter, inden vi kørte det sidste stræk ind i Toscana, hvor nogle af vores besøg er henlagt til.
I stedet endte jeg med at blive godt og grundigt syg. Sådan er det jo gerne, når jeg holder ferie. Jeg indleder den med en uges tid med sygdom af en slags og det er tydeligt for mig, at det handler om, at jeg i hverdagen har lidt for meget om ørerne.
Toscana i september
Vi skulle den første uge opholde os i Toscana og september er en skøn måned i det område. Temperaturen var dog temmelig intens. Lidt for varmt for min smag med dag-temperaturer på 32 grader, men med et godt lager af Kleenex og kolde colaer gik det og vi boede skønt udenfor byen oppe i de bløde bakker på et gammelt kloster. Udsigten var ubetalelig, men mere om det senere.
Gensyn med Frankrig
Nu er vi i Frankrig, for her holder de sig lidt mere menneskelige temperaturer. Angiveligt skulle her være 25-27 grader og det er sådan set lige der, jeg trives allerbedst, så jeg glæder mig til at se, om området forærer os nogle skønne dage. Jeg håber det, for det vil også give dage, hvor det stadig vil være behageligt at arbejde – og arbejde, det skal vi.
Vi arbejder på nye idéer og videreudvikling hele tiden, men vi er nået til at sted i det arbejde, hvor vi trænger til inspiration. Den kommer først, når der er luft til at mærke efter, så det er en del af turens formål. At få lidt luft i både tankerne og under vingerne.
I hverdagen render vi stærkt, som jeg også skrev i starten. Vi løber ind imellem så stærkt, at der ikke er plads eller tid til at stoppe op. Det bliver på alle måder farligt, når der ikke er plads til det. Nu er tiden kommet, hvor vi er nødt til at trække i nødbremsen og gøre noget, så det gør vi. Vi trækker stikket i et par uger.
Vi ses nok ikke meget herinde før på den anden side, men jeg sniger mig med sikkerhed ind omkring Instagram, så vil du gerne følge os på lidt af turen, er du velkommen til at følge med derinde.
- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -
Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.
2 kommentarer
Donald
21. september 2019 at 22:20Hvor er det smukke billeder. Det er også skønt at blive et par dage i bjergene. Når man er ung og i god kondition betyder det blandt andet at ture henover terrænet er lette at foretage. Den følelse husker jeg så godt – man skal passe godt på sine ben. Den oplevelse, når man går op ad en bjergsti at se udsigten udfolde sig, søer eller floden i dalen “bliver længere og længere” og luften er klar og smuk.
Jakobine
15. september 2019 at 10:53Nyd det nu, det er så velfortjent. Og så glæder jeg mig til at læse om det, når I kommer hjem