På tur ud i det blå

Vi tog på tur i går. Ud i det blå. Pia ville gerne besøge Lykkegaard i Tversted, så sådan blev det.

Pia har fulgt de to mænd i deres jagt på gode køb på DR1 i udsendelsesrækken Skattejægerne, så hun ønskede sig en tur op og se stedet, der danner udgangspunkt for deres liv og virke, så selvfølgelig tog vi turen nordpå. Vi kørte langs kysten, så langt det lod sig gøre og svingede så ind i landet. Vi ankom i smuk sol og skøn sensommer.

En god sommer må det have været

Jeg antager, at de to herrer har haft en forrygende sommer med et salg, der nærmest er eksploderet. Dette antager jeg med vareudvalget i mente, for det var pauvert, hvis du spørger mig. Jeg fandt ingenting, der ville have gjort mig gladere. Ikke en skål. Ikke et glas. Ikke noget som helst. Måske og forhåbentlig er det bare mig, der har det sådan.

Jeg nød nu alligevel turen og stedet var smukt. Jeg hygger mig altid i selskab med Kenneth og særligt med svoger og svigerinde i tilgift, så på den front var der intet at klage over, men besøget på stedet varede ikke mange minutter og jeg var – når sandheden skal frem – ikke den eneste, der var lidt skuffet.

Den skuffelse skyllede vi ned med kold cola

Vi tager ikke den slags særlig tungt og snart var vi på landevejen igen – med pivåbne vinduer og vindblæst hår, for AirCon’en virkede ikke i Pias bil. Det var jo sommer i går. For alvor. Der var saunavarmt i bilen ind imellem, så sikke vi fik grinet af alt det flagrende hår, de dejlige sensommerdufte og det umulige i at holde på noget som helst, når Jan gav den gas.

Vi endte i Lønstrup

Vi endte i Lønstrup. Ud af bilen gik det og så afsted op i byen.

Den var de vilde med. Lønstrup er hyggelig. Det er indiskutabelt og vi er heldigvis nået så langt hen på året, at man igen kan trække vejret i den, selvom der stadig er mange turister.

Vi handlede lidt. Drak koldt. Slappede af. Handlede lidt mere. Til sidst trak vi ned i bilen igen og kørte hjemad.

Aftenbad i mørke

Efter en skøn aftensmad, som blev lidt sen, fordi det var så frygteligt varmt, var vi tre, der tog til stranden.

To af os insisterede på at bade. En passede lygterne, der skulle give lidt pejling på stranden og der var så utrolig smukt og dejligt dernede. Helt stille. Blidt hav og blik var der omtrent. Det var virkelig en magisk aften og der blev badet. De er bare så seje, de to brødre.

Jeg hørte dem gispe

Jeg hørte dem gispe og gyse, da de trådte ud i havet, men de fortsatte udad indtil de kunne svømme den tur, Kenneth havde ventet på.

Kenneth fik Jan overtalt tidligere. Han havde ikke lyst, da vi var nået så sent ind i aftenen, men det blev alligevel for fristende og håndklædet kom med i bilen, da vi tog afsted. Så vidste både Kenneth og jeg, at detvar lykkedes og han nok skulle komme i vandet.

De elsker det!

De elsker det! Begge to. Bagefter lægger jeg hver aften øre til deres lovprisning af kolde havbade og jeg smiler og nikker. Jeg giver dem ret, for jeg ser den glæde, de finder i at bade dernede og jeg forstår dem.

I aften lægger jeg sikkert øre til samme sang. Jeg er så klar!

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.