Man kan komme til at trænge sådan til ny udsigt og indsigt
Pludselig og uden forvarsel sidder jeg igen med udlængsel og jeg drømmer umådeholden om at komme til Alperne. Op. Op. Højere op. Op hvor himlen er nærmere end jorden.
Helt derop, hvor jeg mister et lille stykke af mig selv. Det trænger jeg til. At komme på usikker grund og mærke, at verden skælver. At den ikke står stille, som jeg nogen gange kan bilde mig selv ind, at den gør, men netop derfor. For at flyttes ud af hverdagen. Mærke, at jeg lever.
Jeg mærker sagtens, at vi ikke har haft mulighed for at holde fri i lang tid. Jeg mærker, at vi trænger til at komme ud, hvor vi finder hjem. Begge to. Ikke at vi er væk fra hinanden. Bare at vi begge trænger til at lande i os selv. Genfinde stilheden indeni.
Det er godt, at ferie venter forude
Så er det både godt og dejligt, at årets sommerferie blev udsat. Nu venter der nemlig en forretningsrejse sydpå og den kan da helt sikkert kombineres med fritimer.
Allerbedst så sikrer den mig turen gennem Alperne. Jeg drømmer allerede om at indlogere os på et lille hotel oppe i bjergene. Bare lige være der og lave ingenting i nogle dage. Det ville ikke gøre noget skidt for nogen af os, er jeg sikker på.
Jeg kunne drømme om …
Jeg ønsker mig dage og timer i Kenneths gode selskab. Jeg ønsker, at vi kan sidde med udsigt til bjergtinder og drikke kaffe, spise gode oste og tale om alt det, der rører sig indeni. Måske er det ingenting, men så gør det også godt bare at være stille.
Jeg kunne drømme om at vandre ad smukke, stejle stier. Jeg ville elske at komme tæt på en sø eller to og jeg gider godt at indånde frisk bjergluft.
Faktisk så gider jeg også alt muligt andet, så ingen faste planer endnu, men kun lutter drømme. Friheden til at køre nord, syd, øst eller vest giver et utal af muligheder for eventyr og jeg er bare så klar til hvert eneste af dem.
- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -
Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.
2 kommentarer
Lene Houg
19. august 2019 at 17:04Det er skønt at læse dig, læse om dine drømme og længsler. Jeg ved, at du sætter tosomheden højt og forstår. Jeg ved også, at jeg ikke behøver at sige til dig, at det er en gave at kunne ønske for to. At man pludselig og uden at vente det, kun er én.
Jeg elsker at følge dit Rødhus, nøjagtigt som vi selv gjorde det – da vi var to.
Tak for dine opløftende skriv❤️
Kh. Lene.
Liselotte
19. august 2019 at 18:59Jeg elsker hver eneste dag i Kenneths selskab, så nej, det behøver du ikke minde mig om at gøre, men det er altid godt alligevel at blive mindet om at påskønne hinanden :-)