2

Regnvejrsdag

Endnu en regnvejrsdag er på programmet og jeg priser mig lykkelig for, at vi endte med at udsætte ferien. Sommerferie i dette vejr er ingen spøg, når man skal holde den med mig. En ganske almindelig lørdag med mulighed for indendørs hygge er derimod helt okay, så det er den vi har taget hul på.

Endnu en regnvejrsdag

Hvis vi orker

Hvis vi orker i regnen, tager vi ind til Blokhus og går en sidste tur på markedet, så der er skønne ting til de kommende dage. Vi elsker nemlig god ost og pølser lavet med gode råvarer og masser af kærlighed.

Vi har spist bunker af begge dele, siden vi var der. Faktisk har det været vores aftensmad de sidste dage. Det er nemt og vi elsker det, så der er ingen her, der klager. Vi supplerer bare med gode oliven, surt og hjemmebagt brød.

Endnu en regnvejrsdag er på programmet og jeg priser mig lykkelig for, at vi endte med at udsætte ferien. Sommerferie i dette vejr er ingen spøg, når man skal holde den med mig.

Endnu en regnvejrsdag er på programmet og jeg priser mig lykkelig for, at vi endte med at udsætte ferien. Sommerferie i dette vejr er ingen spøg, når man skal holde den med mig.

Jeg strikker på Joji Locatellis Super Simple Summer Sweater. Jeg strikker den i Blackhill Soft Melange Eco Wool sammen med en tråd Blackhill Superfine Alpaca og den bliver så fin. Brede striber i sort/hvid. Jeg elsker den slags, så jeg ved, at den bliver en yndling.

Jeg restestrikker for tiden

Jeg prøver at få brugt nogle af de rester, jeg har liggende. Nogle af dem har et omfang, der vist er andet end traditionelle rester, for man kan næppe kalde 250 gram garn for rester, men ikke desto mindre havde jeg det liggende i den gamle, økologiske merino i den smukke Antracit. Nu er det suppleret med de andre garner og jeg er i gang med at forvandle det hele til en sweater, jeg vil komme til at bruge rigtig meget.

Jeg strikker også i rene rester. En multi-stribet cardigan i silk mohair, men jeg er nået til ærmerne og så strander jeg altså hver gang for øjeblikket. Sådan var det ikke tidligere, men det er blevet sådan og jeg tror snart, at jeg må gøre noget ved alle de projekter, der strander i mere eller mindre færdig tilstand.

I forgårs tog jeg de sidste pinde på et sjal, der har ligget i godt et år. Det manglede vitterlig kun strikketid en enkelt aften og nu er det endelig færdigt. Jeg skal lige hæfte ender og så skal det vaskes og blokkes i facon, men så er det også klart til akkurat det, jeg forestillede mig; efterårsdage i sommerhuset, men lige nu har jeg altså startet endnu et projekt …

Gammeldags, håndopvundne og smukt runde nøgler

Restegarnet, jeg havde liggende til Joji Locatellis Super Simple Summer Sweater, lå i fed, som garnet blev leveret i, da vi startede med at få det produceret. Her i sommerhuset har jeg ikke nogen fancy maskinpark. Det er endt med gammeldags, håndopvundne og smukt runde nøgler vundet op en stille aften foran et åbent vindue og med duften af landskabet udenfor i næsen.

Den slags har det med at trille. De triller rundt og rundt og havner altid steder, hvor de ikke skulle hen. Det er svært at holde styr på runde nøgler. Normalt finder jeg en skål til den slags og så er der styr på dem, men fordi jeg strikker kvaliteten sammen med en tynd alpaka også, har jeg fundet en af mine små stofposer frem. I den kan begge nøgler garn ligge side om side og jeg kan trække garn ud af posen, uden noget triller fra mig.

Jeg finder stofposerne her

Jeg elsker de stofposer og jeg bruger dem til alt muligt fra småting, der ikke skal trille rundt i tasken til netop at holde styr på garn. Jeg finder de praktiske stofposer hos Butternut Handmade og de er udført smukt og pertentligt. Jeg håber en dag at finde et par stykker af de lidt større også.

Akvarel og strik

Dagen i dag er altså grå og våd, men jeg tænder stearinlys og finder farver og strik frem, for det indbyder dagen til. Bliver der ophold senere, tager jeg måske en tur på stranden. Hvis ikke er der basis for en skøn, stille og doven lørdag. Dem holder jeg meget af.

Rigtig god lørdag til dig ♥

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.

Du vil sikkert også kunne lide