Ingen dage ligner hinanden

Ingen dage ligner hinanden. Alle dage ligner hinanden. Mine sommerdage har fundet en rytme, der giver ro og skønne dage og aftener. Det er ikke helt tosset at have et stille sted at samle kræfter, når arbejdsdagen er slut. Jeg elsker stilhed.

Jeg er så tilpas i den ro, jeg finder midt i klitterne, hvor jeg kan sidde og glo ud i luften lang tid ad gangen.

Jeg har etableret en arbejdsplads midt i klitterne. Jeg kunne ikke længere undslå mig, så der er indkøbt et lille skrivebord, som ikke inviterer til lange ophold, men lige præcis er tilstrækkelig stort til, at jeg kan sidde komfortabelt og arbejde. Nu genopdager jeg glæden ved at skrive og ledsage ord med fotos. Det er, som det skal være.

Analoge ord og streger

Jeg arbejder også analogt. Jeg tegner og nyder igen at motionere min finmotorik. Jeg mærker sagtens, at det er længe siden sidst, men det handler om at blive ved og ikke give op.

Jeg skriver i en lille bog hver eneste aften, inden sengetid. Mindst tre ting, jeg er glad for. Det kan være lige fra en fuld nats søvn til rent vand i hanen, dejlige mennesker i mit liv eller al den kærlighed, jeg modtager hver dag. Alt mellem himmel og jord.

Jeg har ikke gjort det længe, men jeg mærker, at det gør mig glad, hver eneste gang jeg bladrer tilbage og genlæser en side eller to. Den lille bog kan kurere indre gråvejr, er jeg sikker på.

Jeg fører også dagbog. Ikke traditionel dagbog, men mere sådan en sporadisk erindringsakkumulator, som er spækket med ord, tegninger, små citater eller en presset blomst. Ikke noget der giver mening for andre, end mig. Akkurat, som sådan en bog skal være.

Solnedgange så smukke, at man mister pusten

Ind imellem skal jeg jo se en solnedgang. Jeg har ikke glippet en eneste endnu, men det er også svært, når der er fri udsigt til netop solnedgangen, hvor vi bor.

Mange aftener ser vi den på stranden. Kenneth cykler derned og bader, men jeg springer ofte over og samler i stedet sten, skaller og små stykker drivtømmer. Når jeg har samlet tilstrækkeligt, går jeg i gang med at bore huller i skallerne. Det er ingen spøg …

Det tager evigheder at komme gennem de ikke tykke, men meget stærke lag muslingen møjsommeligt har opbygget. Når det lykkes, trækker jeg dem på fiskesnøre sammen med små stykker drivtømmer og de skønne østersskaller. Der er intet nyt i den idé, men jeg elsker alligevel, at de smukke mobiler er lavet af ting, jeg har samlet på stranden. Jeg husker stadig den skønne, varme eftermiddag, hvor jeg samlede til denne.

Jeg strikker lidt ind imellem

Jeg er i gang med at strikke en cardigan ud af rester af mohair. Ingen opskrift, men bare top-down med mulighed for at prøve undervejs.

Farverne er dejlige og minder mig om smukke sensommerdage, så de passer fint med de kommende uger, hvis jeg ellers får lidt skub i sagerne. Strikketøjet hviler lige nu. Der er så meget andet, der kræver min opmærksomhed, så det er ikke mange pinde, jeg når på daglig basis.

I aften strikker vi i Garnudsalg. Vi strikker klokken 18.30-21 og det plejer at være hyggeligt. Ingen tilmelding er nødvendig. Man møder bare op, hvis man vil være med.

Måske får jeg øget stribeantallet :-)

De lyse nætter er på retur

De lyse nætter er ikke, som de var. Grøftekanterne er gule af Rejnfan. Begge dele er tegn på, at vi er på vej ind i sensommeren. August er godt i gang. Vi når lige at holde årets sommerferie inden, vi træder ind i årets første efterårsmåned. September. En af de smukkeste måneder, jeg kender.

På fredag er sidste arbejdsdag. Herefter står den på 3 ugers ferie. Der er ikke lagt store planer. Kun i det små har vi talt om, hvad vi kunne tænke os. Mest af alt ingenting, tror jeg. Og så lige en tur ud i verden i ny og næ. Tyskland og Sverige er to bud på steder, jeg gerne vil besøge og så får vi feriegæster den sidste uge af ferien, så den skal snart få ben at gå på.

Jeg vil gøre mig umage for at nyde

Jeg vil gøre mig umage for at nyde sensommeren i fulde drag. Jeg vil plukke Rejnfan og lade dem pynte på terrassen. Jeg vil samle strandsten, skaller og drivtømmer. Jeg vil bade i solnedgangen og jeg vil heppe på Kenneth, når han cykler hjemad efter badet.

Jeg vil tegne og male. Jeg vil sove middagslur og sove længe. Jeg vil være oppe hele natten og tage til stranden, for at sidde der i en nattetime med rosé og et tæppe om skuldrene – lige ved siden af Kenneth.

Jeg vil grille bøffer og grøntsager. Jeg vil bage galette med friske sensommerbær og allerhelst tynde både aromatiske æbler, og selvfølgelig vil jeg bage den bretonske af slagsen med en god, fuldfed ost og skønt, krydret fyld. Jeg vil koge marmelade og sylte chili og løg. Jeg vil bage skønne scones og servere dem varme, bare fordi jeg kan.

Jeg vil gerne så meget, at jeg bliver helt forpustet. Jeg vil til gengæld også vædde på, at jeg ikke når halvdelen og derfor ikke ender forpustet. Alt er godt, når bare jeg når det, jeg har lyst til. Ikke mere. Ikke mindre.

Om ganske få dage har jeg sommerferie. Gæt om jeg glæder mig …

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.