Morgenen i Rødhus er kølig

Morgenen er kølig, men man skal vel næppe klage over en morgentemperatur på næsten 19 grader? Det føles bare køligt, da Oskar og jeg træder udenfor. Oskar skal tisse. Jeg skal bare sanse morgenen, som altid er fuld af dufte og en stille susen fra Vesterhavet.

I dag er det stille. Andre dage er det vredt eller bare i oprør. I dag er det bare helt stille. Mere stille, end det var i nat. hvor jeg tydeligt kunne høre det suse. Nu er der ro og stilheden akkompagneres af en skøn duft af den vilde kaprifolie, der blomstrer lige omkring terrassen.

Kaprifolien dufter for alvor lige nu

Her er ellers ingenting, men pludselig ser jeg en kaprifolie folde sig ud midt i lyngen. Langsomt, men sikkert, folder den sig ud og breder sig forsigtigt ind mellem den i forvejen smukke og tætte bevoksning. Den springer ud i små, afmålte etaper, så duften kan nydes længst muligt, men særligt denne morgen breder duften sig dejligt.

Der er ingen spor af råen og hendes fine kid, men de har besøgt os flittigt i denne weekend. Vi har set dem fire gange. Alle gange har de været helt tæt på huset og vi elsker, at det sker.

I går aftes stod de pludselig lige ved terrassen og spiste. De var årvågne, men vi var stille og kunne længe nyde at være tæt på dem.

Kenneth er familiens mest geniale problemknuser

Vi havde en udfordring med de store vinduer, vi har på terrasse-siden af huset. Vi skulle finde en løsning på den varme, solen genererer indenfor på en solrig dag. Vi var omkring lange, smukke og flagrende hør-gardiner. De ville på en eller anden måde bryde det enkle, hvide udtryk, vi har indenfor. Vi snakkede også persienner og rullegardiner. Det sidste har vi for de fleste af husets andre vinduer, men igen ville de måske bryde med fornemmelsen af, at vi sidder midt i naturen, fordi vinduerne er så store.

Pludselig en dag i sidste uge meddelte Kenneth, at han havde fundet løsningen. Den var bestilt.

Kenneth har monteret solsejl på siden af huset og i stedet for at trække dem ud i verden, trækker han dem hen for vinduerne. Det virker bare. Han er altså genial, hvis du spørger mig.

Gråt eller solrigt?

Vejret kan ikke beslutte sig denne morgen. Det er skiftevis overskyet og solrigt. Det veksler hele tiden og vi er bare tålmodige og til stede i det vejr, vi får foræret.

Lige nu er alle endelig oppe. Mor har været i bad og Kenneth er vel på vej. Der drikkes kaffe, læses nyheder og hyggesnakkes. Om lidt vil jeg gribe strikketøjet, for det blev slet ikke motioneret i går. Jeg var ude med mor og herefter ryddede jeg alle skuffer og skabe herhjemme og fik styr på livet igen. Til aften kom Oline forbi og vi hyggede med god mad og masser af snak. Jeg havde så ondt i ryggen, at jeg ingenting kunne, så strikketøjet blev droppet til fordel for at have ondt af mig selv.

Det må stoppe i dag, så jeg finder reste-striberne frem om lidt og strikker lidt videre. Jeg strikker uden opskrift, for min indre fornemmelse for antal masker og centimeter virker som regel, så jeg satser endnu en gang og strikker bare oppefra og ned, så jeg kan teste undervejs. Det skal ende med en let, farverig og lidt skør cardigan udelukkende strikket i rester af Silk Mohair fra både Garnudsalg og andre mærker. Nogle garner er mange år gamle. Jeg tror på det.

I dag er uden planer

I dag har vi ingen planer, men det kan hurtigt ændre sig. Bliver vejret godt, bliver vi sikkert lige her på terrassen, men ellers kan vi hurtigt pakke os sammen og tage på eventyr i sommerlandet. Det holder vi nemlig også meget af.

Rigtig god søndag til dig ♥

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.