Vi er hjemme på Tjørnevang

Vi er hjemme på Tjørnevang og det er også dejligt. Faktisk noget så dejligt. Vi har to virkelig skønne steder at være, så vi er meget heldige, hvis du spørger mig. De næste par uger bliver vi formentlig lige her. Hygger os og nyder, at hverdagen er nem, når arbejdspladsen ligger lige om hjørnet. Vi skal også lige strø lidt kærlighed ud over gården, for blandt andet gårdspladsen trænger til en kærlig hånd.

Udenfor blomstrer stokroserne langs facaden, men mellem pikstenene har ukrudtet forlængst fundet vej og det hele trænger sådan til, at vi lige tager en dags tid derude. Det bliver her en af dagene, vi gør det. Det bliver så pænt og sikke tilfreds man er bagefter.

Savner jeg så vores lille sted i klitterne?

Ja, vel gør jeg så, men samtidig nyder jeg, at jeg her er nær alle mine ting. Ligegyldigt hvad jeg finder på at ville lave, så skal jeg ikke pludselig komme i tanke om “at det ligger derhjemme”. Det er her og jeg kan finde tingene frem og give mig i kast med alle de sjove projekter, jeg kan komme i tanke om.

De gamle rutiner

Jeg skal finde den gamle rutine frem igen. Vi har efterhånden været mere i sommerhuset, end vi har været her. Jeg har glemt, at her ikke er muligheden for at nyde Vesterhavet på en stille sommeraften. Jeg skal huske, at rammerne for gåturene er lidt anderledes og jeg skal specielt vænne mig til, at der er støj allevegne herinde i byen. Tænk at man kan vænne sig til stilheden så hurtigt og være så generet af støjen, når man vender tilbage til den.

Det giver anledning til en del eftertænksomhed hos mig, for jeg har aldrig tidligere været specielt opmærksom på den støj, vi alle omgiver os med.

På den plads er der stille

I sommerhuset har jeg en plads, jeg er glad for at sidde på. Det er i hjørnet af huset og jeg vender altid sådan, at jeg kigger ud i landskabet. Der kan jeg sidde i timevis og skiftevis kigge ud af vinduet og på det strikketøj eller den bog, jeg altid har mellem hænderne.

På den plads er der stille. Helt stille. Jeg elsker stilheden.

Jeg har altid været støj-følsom. De, der kender mig, griner måske lidt nu, for jeg tror ikke, at stille er en etiket, de ville klistre på mig og de har ret. Jeg larmer, men fordi jeg larmer, har jeg så meget mere brug for stilheden. Jeg er sådan én, som nyder at være social, men pludselig har jeg nået min grænse og forlader selskabet. Så skal jeg ud at lade op. I stilhed.

En tiltrækning, der har været der altid

Landskabet og havet lige bag klitterne har altid tiltrukket mig. Jeg har altid elsket Vesterhavet og er jeg ikke i nærheden, længes jeg. Alligevel elsker jeg også at være lige her på smukke Tjørnevang.

Jeg elsker haven, som vokser vildt i år. Vi lader hele haven stå med græs, der vajer smukt i vinden og giver plads til alle de insekter, der er så trængte i disse år. De elsker haven. Jeg kan sidde i timevis på trappen fra terrassen og iagttage bier, sommerfugle og andre insekter, der flyver rundt i græsset.

Vi har kun klippet stier langs og enkelte steder ind mellem græsarealerne. Resten står vildt og det er smukt og specielt er det dejligt at se, at der er masser af insekter, der trives lige her på vores dejlige Tjørnevang. Akkurat ligesom vi gør ♥

Rigtig god lørdag til dig.

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.