Vi lever i sommerhuset

Vi lever i sommerhuset for øjeblikket. Vi er mere der, end vi er på Tjørnevang. Vi elsker at være der og vi slapper begge af, når vi opholder os midt i ingenting.

Vi skulle have været landet på Tjørnevang i går. Jeg forlod sommerhuset i går morges og kørte ned i GARNUDSALG.DK, hvor jeg fandt min pind og gik i gang med dagens dont.

Da Kenneth skulle været ankommet, ringede han i stedet og fortalte, at både han og bilen var punkteret, så han blev i sommerhuset og arbejdede deroppe fra. Det er heldigvis intet problem at gøre det på den måde. Internettet er der intet at udsætte på. Roen er uovertruffen og giver mulighed for at fokusere og helt ærligt, så var han ikke ked af at skulle blive.

Brera og jeg er bedste venner

Jeg var heller ikke ked af, at han måtte blive deroppe. Det betød nemlig, at jeg efter endt arbejdsdag satte kursen mod Rødhus i min elskede Brera. Den trænger måske til en udskiftning, hvis jeg skal holde stilen, men ikke tale om. Jeg ELSKER den bil, så jeg prøver at kompensere for klimabelastningen på andre måder. Ja, jeg er en af de af os, der er blevet bevidst om, at alt jeg gør, koster på klimakontoen.

Jeg er på ingen måde hverken meget afklaret, særlig hellig eller meget fokuseret, men jeg tænker over det hver dag. Tænker, sagde jeg …

Hvordan kan man andet …

Hvordan kan man andet, når man hver aften får solnedgange i stil med den ovenfor. Når man er glad for natur og det at kunne færdes i smukke landskaber. Når man hver dag er taknemmelig over at bo et sted, hvor trygheden er til at mærke og der sjældent er fare på færde.

Hvordan kan man ikke tænke over sit aftryk på verden, når alting fortæller os, at der sker ting med verden, som vi mennesker skaber med vores adfærd. Jeg gør. Jeg prøver også i det små at tænke over, hvordan og hvad, hvor og hvor ofte, men jeg er – som jeg skriver ovenfor – på ingen måde hellig, frelst eller et særlig godt eksempel. Jeg siger bare, at jeg tænker.

Jeg nyder at være midt i stilheden

Alt imens jeg tænker, går jeg ture i klitlandskaberne. Alene eller i godt selskab. Jeg holder af begge dele.

Jeg plukker blomster, dufter til verden og samler kogler, jeg tørrer og bruger som optænding. Det sidste har skorstensfejeren lært mig.

Jeg betages af en natur, der lader vores tag blomstre rigt af violer. Jeg nyder solens stråler, når de er der. Jeg elsker regnen, når den drypper. Jeg bruger både ude og inde. Jeg strikker, læser, har gode samtaler og drikker varmt og koldt. Jeg bager. Jeg anretter frokost og spiser Kenneth gode aftensmad.

Tjørnevang; det dejligste sted

Det er nu ikke fordi, vi helt har glemt Tjørnevang. Langt fra. Vi skal bare finde den balance, der gør os tilpas med at bruge en del tid i Rødhus i stedet for at tilbringe dagene i haven her. Det kan nemlig ses, at vi ikke er her. Langt græs, ukrudt og vild vækst er en del af billedet lige nu, men den slags er der råd for.

Vi har bestemt os for, at vi i år vil nøjes med at klippe stier langs med og ind gennem plænen, som er pænt stor. Det gør vi for at give insekterne et sted at trives og jeg glæder mig til at se, hvordan det går.

Vi har også besluttet, at vi ikke bruger penge på mange sommerblomster i år. Vi vil nøjes med et minimum, ligesom vi må opgive drivhuset, hvis vi vil kunne udnytte sommerhuset fuldt ud. Det handler om en investering, vi ikke har råd til lige nu. Vi skal nemlig, for at kunne drive et fornuftigt og grønt drivhus, have etableret vand derude. Det har vi ikke og det koster naturligvis at gøre det, så i stedet venter vi til næste år med det og nyder så, at der skal gøres absolut ingenting oppe omkring sommerhuset. Deroppe skal udenomspladsen kun nydes.

Jeg er god til at nyde …

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.