7

En hård landing & lidt færdig strik

Her kommer lidt om strik og arytmi. Det har været en lidt hård landing efter påskeferien, men sådan er det altid, når man skal i gang igen efter en længere ferie. Vi har nydt at være tilbage, så det er ingen klage, men blot en konstatering, at det kræver lidt kræfter at komme ind i rytmen igen.

Åbent Hus i GARNUDSALG.DK

Vi er landet midt i og allerede godt i gang med at forberede Åbent Hus i GARNUDSALG.DK. Fredag den 10. maj – søndag den 12. maj holder vi åbent og har i den forbindelse EN MASSE gode tilbud, der skal forberedes. Der skal sættes en masse garner frem på forskellige steder på matriklen. Vi breder os efterhånden ud over et stort areal her på Indkildevej, så der er en del kasser, der skal flyttes rundt med, inden vi er helt klar. Alle synes, at det er den sjoveste weekend og humøret er højt nu, hvor vi går rundt og planlægger og aftaler.

De fedeste tilbud

Det bliver fantastisk med tilbud på en masse af vores standardgarner, ligesom der vil være særlige tilbud målrettet den weekend. Det bliver en fest og der er ingen, der kommer til at gå tomhændet her fra, er jeg sikker på. Jeg ville i hvert fald ikke kunne ;-)

Det har været en lidt hård landing efter påskeferien, men sådan er det altid, når man skal i gang igen efter en længere ferie. Vi har nydt at være tilbage

Jeg har strikket Sunday Cardigan

Jeg har naturligvis strikket i ferien. Strikket og hæklet. I det hele taget har jeg sørget for, at jeg fik brugt min tid på familie, gode venner, Kenneth og håndarbejde. Jeg trængte til det hele, så det har været to skønne uger. Vi tilbragte dem jo i sommerhuset, som nu er grundigt indviet og jeg fik arbejdet en del med strik i forskellige udgaver.

Et af de projekter, jeg har færdiggjort; er min fjerde Sunday Cardigan. På billedet ovenfor sidder jeg i den røde udgave af modellen, mens jeg er i gang med den sidst ankomne; nemlig den isblå sommerudgave, som også er blevet virkelig skøn.

En hård landing & lidt færdigt strik

Kenneth har farvet til mig

Jeg har til denne udgave brugt Kenneths smukke isblå/mint-farvede, økologiske Rowing Merino sammen med to tråde Blackhill Brushed Kid Mohair i farven Clear Water og en tråd Blackhill Silk Mohair i farven Subtle Blue. I virkeligheden behøvede jeg kun én tråd af den Brushed Kid Mohair, men jeg fik startet med to og fortsatte bare, da jeg opdagede “fejlen”. Det er endt med en dejlig strik.

En hård landing & lidt færdigt strik

En hård landing & lidt færdigt strik

En hård landing & lidt færdigt strik

En hård landing & lidt færdigt strik

Og holdt jeg så øje med forbrug?

Var det så sådan, at nu jeg strikkede, så tog jeg også noter, så jeg bagefter vidste, hvad jeg havde brugt? Nej, selvfølgelig var det ikke sådan. Jeg strikkede bare …

Jeg kan fortælle dig så meget, at den færdige strik – uden vask og med knapper – vejer ialt 582 gram og jeg har brugt 4 fed af Økologisk Rowing Merino. Resten er de tre ekstra tråde fordelt på 2 Brushed Kid Mohair og en tråd Silk Mohair.

Modifikationer?

Jo, der er foretaget små modifikationer. En af dem er, at jeg har strikket den en anelse kortere, for jeg er meget kort fra ærmegab til talje. Den anden er et funktionalitets-skrump af de meget, meget lange ærmer.

Jeg holder af lange ærmer, men der skal være en mening med galskaben og den har jeg fundet, så jeg strikker ærmerne, så de passer mig.

Garnforslag?

Jo, det har jeg jo, fordi jeg efterhånden har strikket den mere end én gang. Jeg har strikket den i en tråd Lana Grossa la la Berlin LOVELY (vi forhandler det, men har endnu ikke fået det lagt i webshoppen, men ring..) med to tråde Blackhill Silk Kid Mohair og jeg ELSKER den udgave. Så strikkede jeg endnu en i smuk, klar blå af Big Tweed Once i farven Denim sat sammen med to tråde Blackhill Silk Mohair i farven Azur. Den er også blevet virkelig skøn og jeg elsker den blå farve, som endda afføder komplimenter. Der er helt sikkert tale om en win-win-situation.

Ud over de to, har jeg strikket to i restegarner fra hylden derhjemme, for det er jo bare et spørgsmål om at få sat noget garn sammen, så du rammer strikkefastheden. I princippet kan alt jo bruges :-)

PS – opskriften købes direkte hos Petite Knit

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.

Du vil sikkert også kunne lide