Forleden nat drømte jeg. Vilde, intense timer hvor mennesker indgik som brikker i et spil skak, der forlængst er løbet over ende af en eller anden absurd og meningsløs forestilling om livet. Timer med vild og hed elskov, begær, skænderier, der gjaldt liv eller død og en ligegyldighed fra min side, jeg aldrig har været i besiddelse af i vågen tilstand.
Jeg vågnede badet i sved og med følelsen af, at være blevet forladt. Tårer løb ned af mine kinder, da jeg satte mig op i sengen og mit hjerte hamrede i brystet. Samvittigheden var sort som kul, for det var mig, der havde svigtet, men heldigvis opdagede jeg, at Kenneth sov uforstyrret ved siden af mig og alt det kaos, jeg lige havde gennemlevet, var en drøm.
Jeg kan ikke leve uden Kenneth. Så enkelt er det, så hvor kom den drøm fra og hvad handler den i virkeligheden om? Bare det eller noget helt andet? Jeg drømmetyder ikke, men jeg undrer mig ind imellem, som det nysgerrige menneske, jeg er.
FOTO: De små, indiske figurer ovenfor er en gave fra en skøn kvinde, jeg er vild med.
Kender du de drømme?
Ja, det gør du garanteret. Jeg er ikke den eneste, der har dem. Nogen gange er de jo skønne, dejlige, inspirerende eller bare dybt tilfredsstillende, men andre gange havner jeg i situationer, hvor jeg ikke kan finde tilbage uden at vågne badet i sved. Sådan var det forleden.
Man kan undre sig over, hvad underbevidstheden mon arbejder med, når man oplever så intense drømme.
Jeg husker ingenting
Jeg husker sjældent mine drømme. Jeg er måske ikke interesseret nok i at huske dem, for man kan vist opøve den færdighed. Jeg vågner bare og er sikker på, at jeg har sovet uden at drømme det mindste. Jeg ved, at det er løgn, men jeg husker ingenting. Kun på nætter, som den ovenfor, er jeg bevidst om, at jeg har et indre liv, hvor der ind imellem sejles i jolle på oprørt hav.
En notesbog og en vilje til at ville
Jeg læste på et tidspunkt om en kvinde, som havde eksperimenteret med en notesbog ved siden af sengen. Så snart hun vågnede, skulle hun nedskrive, hvad hun huskede om nattens drømme. Nogen gange ingenting, andre gange store, episke fortællinger, men hver eneste morgen var ritualet, at hun skrev, lige når hun vågnede.
I starten var der ikke meget at notere, men snart begyndte hun at huske og det viste sig, at hun havde masser at skrive, da hun først fik begyndt.
Jeg ved ikke helt, om jeg tør efter i nat …
Måske skal jeg starte sådan en notesbog?
Tør jeg?
- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -
Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.
10 kommentarer
Marianne
31. marts 2019 at 16:57Ja tak. Sådanne drømme kan jeg også have.
At min elskede Jan ikke vil mig.
Eller jeg ikke kan få fat på ham via mobilen eller huske hans nr.
Skrækkeligt.
Og dejligt det kun var en drøm. For jeg kan heller ikke leve uden ham.
Liselotte
2. april 2019 at 13:54Ja, det er dejligt at vågne og opdage, at det bare var en drøm :-)
Trine
31. marts 2019 at 12:53Åhh ja jeg drømmer. Nogle gange så voldsomt at jeg nærmest ikke kan slippe drømmen i vågen tilstand.
Jeg har virkelig prøvet mange mulige og umulige ting i mine drømme…
Liselotte
2. april 2019 at 13:53Det er de vildeste ting, vi giver os i kast med i drømme, Trine :-)
annie hartvig pedersen
31. marts 2019 at 11:10Jeg vågnede i en drøm i morges. Sad på en bar og ventede på tjeneren så jeg kunne bestille en Spritz Aperol…… simpelthen bare ikke i orden ikke at nå at smage den
Liselotte
2. april 2019 at 13:52Det var dog skrækkeligt, Annie ;-)
Ellen
31. marts 2019 at 10:39Åh de morgener med særligt ømskindede drømme kan sidde i en hele dagen som en særlig overfølsomhed eller sensitivitet overfor omverdenen. Andre gange kan resterne af drømmende stemning lede en på vej til eftertanke og stille pejling. Spændende hvor meget man ville kunne få ud af det hvis man gav sig tid og ro til at nedfælde og fundere over hvad ens egen underbevidsthed ville kunne bidrage med. Oftest husker jeg bedst drømmene når jeg ikke vågner ved vækkeuret ( eller er det blot en undskyldning for ikke at gå ind i eftertanken om hvad jeg kan bruge drømmen til ? ) Tak for at dele dine tanker :-)
Liselotte
2. april 2019 at 13:51Ja, man er tyndhudet og ømskindet og verden kan i mange timer vende helt forkert, Ellen :-)
Mette
31. marts 2019 at 10:23Jeg drømte i nat, at jeg havde lus. Store fede lus, der kunne ses med det blotte øje kravle rundt i mit hår. Jeg ville hellere ha’ dyrket hed elskov :-)
Liselotte
31. marts 2019 at 11:19Hold nu kæft, du får mig til at grine, Mette :D