Jeg er ikke en farverig person

Hvordan har du det med farver? Bruger du dem flittigt eller går du udenom dem? Er de farver du bruger friske og klare eller falder du altid for de dæmpede af slagsen? Ved du hvilke farver, der klæder netop dig?

Hvis du har læst med herinde i et stykke tid, ved du allerede, at jeg ikke er en farverig person. I hvert fald ikke hvad angår mit ydre. Jeg er afdæmpet og mest af alt sort, men jeg øver mig flittigt i disse år.

Der sniger sig små, mere eller mindre glade, farveklatter ind i garderoben i form af tørklæder, huer, vanter og handsker og nu endda noget af mit nye strik. Senest har jeg strikket en rød, en grøn og nu næsten en færdig, meget klar blå cardigan. I dag sidder jeg i den røde. Jeg er vild med den og jeg føler mig ikke forkert, når jeg bærer den. Jeg modtager komplimenter. Den klæder mig tilsyneladende og i grunden ved jeg det godt, men …

GRAFIK: Pantones Color of The Year; Living Coral

Min go-to-farve er sort

Min go-to-farve er sort, ligesom den er det for utroligt mange andre danskere. Vi er en nation klædt i sort. De få, der tør og gør i farver, lyser op i gadebilledet i en grad, så de skiller sig ud. Det er fint med mig. Jeg har ingen problemer med, at vi ikke alle er farverige.

Jeg er personlig lidt træt af, at jeg altid er sort med sort på, så for et års tid siden besluttede jeg, at jeg skulle udfordre mig selv med farver. Det er jeg i gang med, men det er ikke sådan, at jeg nu er i farver og aldrig sort. Jeg er altid i sort. Sort er min basis og min tryghed, men jeg øver mig i at lade den følge af små brudstykker af farve.

Jeg falder for de dæmpede farver

Jeg vælger ikke signalfarver. Jeg falder for de dæmpede farver. De er mine yndlinge, men jeg øver mig. Sidst er jeg i gang med en blå cardigan, der er rigtig blå. Klar blå. Ikke dæmpet blå, som ellers er min yndlings-farvefamilie. De dæmpede, støvede blå elsker jeg, men i denne omgang har jeg altså valgt en klar blå.

Det hjælper på den farveforkrækkelse. Jeg bliver hele tiden bedre til at bruge farverne. Jeg gør en aktiv indsats. Jeg bliver hele tiden klogere på, hvad jeg kan bære og være glad for at bære. Jeg ved f.eks. godt, at de fleste røde og orange nuancer klæder mig. Jeg bruger normalt aldrig rødt eller orange. Det er derfor, jeg har valgt at strikke en rød cardigan. Jeg skubber mig langsomt ud i farver. Lidt farver. Jeg bliver aldrig meget farverig, men jeg gi’r den en skalle.

Farvetesten alle, med undtagelse af mig, tog

Jeg husker stadig den farvetest, man kunne få lavet. Man fik udleveret en vifte af farveprøver, man altid skulle have på sig, så man kunne finde de nuancer, der klædte bedst. Man fik idéer til makeup, tøjstil og allervigtigst de farver, der ville fremhæve og fortrylle. Man var forår, sommer, efterår eller vinter og skulle vælge farver efter det.

Jeg har tolket utallige af de kurser. Jeg havde til sidst en fornemmelse af, at alle andre end jeg havde deltaget i sådan et kursus, men i virkeligheden ville det også være spildt på mig. Jeg lader mig ikke diktere – heller ikke af egne farver ;-)

Jeg holder af ro. Det gælder også for farver

Jeg er bedst tilpas i rolige omgivelser. Jeg elsker farver og jeg har altid beskæftiget mig professionelt med farver, men personligt foretrækker jeg altså de dæmpede af slagsen.

Det bliver ikke mig, der iklæder mig Pantones Living Coral denne sommer. Jeg vil i stedet bestræbe mig på at genetablere en blå garderobe som supplement til min sorte. Sådan en, hvor mælkedrengestriber og lyse blå nuancer får lov til at spille op mod eller med den sorte farve, der vist for altid er og bliver min go-to-farve.

Hvilken er din go-to-farve?