10

En hel søndag på yndlings-pletten

Søndag stak vi af lige omkring frokost. IKEA havde været butik for at fylde Kenneths bil til bristepunktet allerede fra tidlig formiddag og forude ventede nu en hel søndag på yndlings-pletten. Vi var ikke sene til at komme nordpå og inden længe landede vi i Rødhus – lige midt i klitterne.

Der skulle skæres linoleum til, samles køkken og forberedes andre småtterier og det skulle ske, mens der stadig var lys. Jeg fik hurtigt skabt mig et skønt hjørne, for jeg var sådan en blanding af strikker og praktisk gris hele dagen.

En hel søndag på yndlings-pletten

Kenneth kastede sig over linoleum med det samme

Kenneth gik i gang med at skære kanter til, så snart vi var landet i sommerhuset. Vi havde været spændte på at se, hvordan det tog sig ud, men det lå så pænt og vi var svært tilfredse, så det var bare i gang med kniv og høvl.

Et bjerg af pap

Efter nogle timer havde han skåret til og desuden bygget et bjerg af pap fra IKEA. Han samlede skuffer. Jeg strikkede og pakkede linoleum ud og lagde fladt ud på gulvet. Det næste, der skal beklædes, er vores hjemmebyggede spisebord. Efter det kommer gulvet i gangen. Det bliver også sort linoleum – denne gang fra Pirelli. Jeg elsker det gulv og jeg er fløjtende ligeglad med, at alt sand bliver kendt på det.

I den blå time kørte vi hjem

Kenneth sled hårdt i det og jeg hjalp, så godt jeg kunne, men jeg brugte også en god del af dagen med at sidde og glane lige ud i klitlandskabet. Den slags gør godt for sjælen.

Da mørkningen kom og den blå time for alvor satte ind, måtte vi opgive og pakke sammen. Vi har stadig ikke el i huset, så vi klarer os med vores skønne, genopladelige lamper fra Duni. De er den fineste erstatning for stearinlys og så bliver disse bare helt igennem fine en sommeraften på terrassen også – og det kan bare blæse, kan det ;-)

Vi er så klar til at indtage yndlings-pletten. Mon den snart er klar til at modtage os? Jeg håber det ♥

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.

Du vil sikkert også kunne lide