24

Lidt galskab skal der til

Lidt galskab skal der til, så jeg har lige strikket mit Dotted Rays #3. Jeg ville så gerne have et karryfarvet af slagsen. Jeg bruger allerede det sorte hver dag, men det kunne trænge til en afløser, så der var ikke langt fra tanke til handling sidste lørdag.

Jeg fandt feddene frem fra gemmerne. De har ligget på lager et lille års tid og ventet på, at jeg traf beslutning om, hvad de skulle forvandles til.

Lidt galskab skal der til

Jeg elsker fornemmelsen af varmen i nakken

Jeg har sjal om halsen de fleste af vinterens dage. Jeg elsker fornemmelsen af varmen i nakken og ned over brystet, så jeg holder faktisk meget af langt de fleste af mine sjaler. Jeg kan finde eksempler på sjaler, jeg har nydt at strikke, men aldrig rigtig brugt, men de fleste motioneres jævnligt.

Dette Dotted Rays #3 er allerede i rotation. Faktisk har det hængt på mig, siden det blev færdigt. Det er ikke vasket endnu. Jeg kunne ikke vente.

Larmen er forstummet

Kontoret er koldt. Det hjalp ikke på kulden, at jeg fik nye vinduer. Til gengæld hjalp det helt enormt på den støj, jeg sad i. Her er nu kun en svag tilkendegivelse af al den travlhed, der hersker udenfor.

Indkildevej alene kan larme, men ud over det, har jeg i de sidste år siddet midt på en byggeplads. De har bygget omfartsvej og er stadig i gang og på bagsiden af Garnudsalg.dk er de også i gang med at opføre en ny, stor hal. Her kører lastbiler, piloteres, regeres og bygges, så det er en lyst. Alt sammen er tegn på udvikling og det er godt, men jeg er nu alligevel glad for, at jeg slipper for at føle, at jeg sidder midt i det hele.

Jeg lander endelig efter fem år

Jeg elsker altså mit Dotted Rays #3, ligesom jeg elsker mit nye, ordentlige kontor. Jeg kommer mere og mere på plads og efterhånden afspejler rummet også mig, mere end det bare er et sted, jeg går hen hver dag.

Jeg har været lang tid om at komme på plads. Det kræver tid og overskud at finde vej, men nu begynder det at føles som mit andet hjem. Det er da på tide, tænker jeg. Til august er det fem år, jeg har tilbragt her. Endelig ligner kontoret næsten noget, jeg kan være bekendt. Der er et enkelt hjørne, der trænger til kærlighed, men ellers er jeg ved at være der.

Små, daglige remindere

Lidt galskab skal der som sagt til. Billedet er mig og ja, jeg ryger. Jo, jeg opfordrer til mere nøgenhed og meget mere spas, tak. Jeg skifter også udstilling i reolen hele tiden. Den skal inspirere mig og lige nu er jeg helt syg for at komme i gang med bl.a. at sy.

Det sker ikke, men denne væg er til for at minde mig om ting, jeg synes er vigtige. Lad være med at ryge. Vær nøgen så ofte, som omstændighederne tillader det. Hav det sjovt. Lav mere af det, du elsker, Liselotte. Bare lev, for fanden!

Det er mit lille alter og eftersom jeg tilbringer allerflest af mine vågne timer lige her, skal det også være her, jeg minder mig selv om, at det vigtigste er, at huske at leve. Helt og fuldt.

Jeg gør mig umage med netop det hver eneste dag.

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.

Du vil sikkert også kunne lide