Det kan en solid del af lørdagen gerne gå med

Lørdag er helt min egen og det passer godt, for jeg er træt og trænger til at lave ingenting. Kenneth er ude for at proviantere. Det kan en solid del af lørdagen gerne gå med, så jeg ved, at jeg har tiden for mig og jeg nyder at sidde stille og vegetere med det, jeg gider.

Jeg tegner. Jeg opdaterer kalender. Jeg skriver lidt i min lille, orange bog med små nedslag i hverdagen. Så henter jeg garnet, Kenneth farvede i går. Der var et par fed, der MÅTTE med mig hjem. Farven er lige i øjet, hvis du spørger mig, men det var svært at vælge, for er du vimmer, hvor de alle er smukke.

Kenneth er virkelig sikker på hånden, når han laver de farver. Jeg imponeres gang på gang og jeg forelsker mig om og om igen. Både i Kenneth og farverne ;-)

Jeg vinder på nøgle. Bare i hånden, for det tager ingen tid med den tykke mohair.

Jeg ved præcis, hvad det skal blive til

Jeg ved lige, hvad jeg vil strikke. En kort, enkel cardigan. Ingen dikkedarer her, men bare sådan en lille, varm hverdagsting. Jeg laver en strikkeprøve og begynder så at regne lidt på starten af mit projekt. Efter et øjeblik er jeg klar til at slå op, men Oskar synes, at vi skal i haven først. Det er så meget i orden.

Oskar niflede og jeg plukkede vintergækker i solen

Jeg plukkede nogle håndfulde vintergækker, mens Oskar tog sin sædvanlige tur omkring i haven. Solen skinnede smukt og varmt, så jeg nød det fine afbræk udenfor. Der var dog stadig koldt, så det varede ikke længe, før jeg ville ind igen. Oskar fulgte med, for der ventede jo lidt godbidder indenfor.

Sprød kalvelever med friske æbletern

Kenneth er hjemme igen efter turen rundt i byen. På torvet er købt frisk ost og grønt, lidt frugt og kød til de næste dage. I dag spiser vi sprødstegt kalvelever i små tern, med masser af sprødstegte løg og små friske tern af Ingrid Marie. Det kommer på toppen af en hjemmelavet rodfrugtsmos og jeg ved, at det smager helt vidunderligt, så jeg glæder mig allerede.

Retten er inspireret af en skøn, velkommen og solid portion tysk kost, som faldt som regndråber på en udtørret lerjord et sted i Sudan. Det måltid og mere til, kan du læse om lige her og vi har altså siden gentaget menuen adskillige gange, fordi det ikke alene var tidspunkt og omstændigheder, der gjorde, at vi var vilde med måltidet. Det smagte ganske enkelt vidunderligt.

For nu er der dog masser af tid til mere strik, varm te og en god lydbog. Lørdag er skøn!

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.