Skal jeg rense blæksprutten?, spurgte Kenneth i går aftes og selvfølgelig skulle han det. Jeg elsker blæksprutte og jeg vidste godt, at Kenneth havde været heldig og havde fået fat i en ved fiskehandleren i onsdags, da han var på torvet og proviantere.
Jeg ville ikke ane, hvad jeg skulle stille op med en blæksprutte, men Kenneth havde for 40 år siden fritidsjob på Spisehuset i Farum Midtpunkt. Her rensede han i tusindvis af blæksprutter mens min svigerfar kokkererede sig gennem menukortet et andet sted i køkkenet. Det er altså bestemt ikke fra fremmede Kenneths passion for mad kommer. Min svigerfar kunne lave mad, så ikke et øje var tørt. Hans viden og interesse lever videre hos sønnerne, som alle uden undtagelse er rigtigt gode i et køkken.
I går skulle Kenneth teste, om grundigt indarbejdet viden virkelig lagrer sig. Jeg var spændt, men der gik ikke mange sekunder, før jeg kunne se, at det simpelthen bare lå i hænderne. Han vidste hele tiden, hvad han gjorde og der var et flow i arbejdet, som afslørede, at det absolut ikke var første gang, han prøvede det.
En skøn tallerken fyldt med velsmag
Resultatet af Kenneths arbejde i køkkenet var en skøn tallerken fyldt med velsmag. Frisk-stegt blæksprutte i en skøn dej lavet med kikærtemel og en salat med lutter gode sager. Ved siden af var rørt en virkelig skøn dip med masser af hvidløg, citron og krydderier.
Foto glemte jeg at tage, for jeg var sulten. Virkelig sulten og det smagte utrolig dejligt, som alt Kenneths mad iøvrigt altid gør.
Jeg kunne ikke spise op. Det ærgrer jeg mig sjældent over, men i går gjorde jeg. Blæksprutten var virkelig ikke så tosset.
- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -
Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.
4 kommentarer
Lis
15. februar 2019 at 10:56Mums blæksprutte. Er så heldig at bo på Sicilien ikke langt fra Mazara del Vallo en af Europas største fiskehavne. Så her spises tit fisk, blæksprutter og skaldyr.
Har du prøvet fyldt blæksprutte? Min svigermor lavede det af og til.
Liselotte
15. februar 2019 at 11:02Det lyder som et skønt sted, du har slået dig ned, Lis :-) Nej, jeg har ikke prøvet fyldt blæksprutte, men det lyder skønt også :-)
Dana Watsham
15. februar 2019 at 10:51Nyfanget blæksprutte er noget af det bedste, der findes. Siger ikke-fiskespiseren.
Liselotte
15. februar 2019 at 10:52Det er det bare og den i går var virkelig dejlig :-)