Livsvidner og venner – jeg elsker, at jeg har dem

Livsvidner og venner – jeg elsker, at jeg har dem og jeg vil gerne dyrke dem mere i 2019. Jeg synes, at de er med til at give mig følelsen af at være forankret i virkeligheden. Jeg mærker, at jeg er solidt plantet på jorden og jeg har en vished om, at jeg har været her længe. Det gør mig godt at føle, at det er sådan.

Jeg elsker, at jeg deler liv med dem. Jeg holder af, at det ikke er mange ord, der er nødvendige, men ofte bare et enkelt eller to. Jeg behøver ikke forklare mig. De kender mig og de har været vidne til mit liv, så de ved, hvad jeg kommer af og hvor jeg kommer fra. Det gør vores samvær utvungent og blødt som fløjl.

Jeg har mennesker, jeg elsker højt, men ser alt for sjældent. Venner og livsvidner, som giver mig en helt ubeskrivelig glæde ved deres blotte tilstedeværelse. I 2019 vil jeg prøve at blive bedre til at se dem og nyde deres selskab.

At kunne genoptage en samtale, som var den aldrig endt

For ikke så længe siden var jeg sammen med to af mine ældste venner. Vi har fulgt hinanden gennem folkeskole, gymnasium og videre ind i voksenlivet og det var en ubeskrivelig stor glæde at mødes igen efter alt for mange år, hvor vi ikke har set hinanden alene fordi vores liv blev travle og det blev vanskeligt at få tingene til at gå op. Nu er vi alle fri af små børn og det giver nogle helt andre muligheder for at ses. Det vil jeg udnytte.

Annemette og Kenneth er mine livsvidner og bedste venner

Annemette, Kenneth og jeg er uadskillelige og altid klar til at være der, når de andre har brug for det. Vi er der altid, hvis det handler om at hjælpe eller bare støtte med varme kram og kærlige ord. Jeg stoler 100% på dem og jeg ville betro dem alt, hvad jeg ejer og elsker og det helt uden at blinke. Jeg ved, at de er loyale og jeg ved, at de elsker mig. De er mine tro væbnere. Det er gengældt og jeg elsker, at de elsker hinanden. Det er en gave at have en søster og mand, som elsker hinanden betingelsesløst og jeg er taknemmelig over at være så heldig.

Det vigtigste vidne til mit liv…

Den vigtigste er nu alligevel min mor. Hun er kilden til alt det, jeg ikke kan huske, men elsker at få fortalt. Jeg er heldig, at jeg har hende i mit liv. Hun er frisk, rørig og stadig en stor del af vores liv, som i lange perioder er alt for travlt. Når hun fornemmer, at det er sådan, laver hun aftensmad og aflaster på den måde. Hun kommer stadig et par gange om ugen og hjælper til i forretningen og vi er hende evigt taknemmelige for, at hun stod last og brast med Kenneth, da vi startede garneventyret. Uden hende var det aldrig gået.

Jeg er startet

Jeg er gået i gang med at holde løftet til mig selv, om at ses med dem alle. Lige så stille vil jeg fylde kalenderen med gode og skønne stunder i selskab med mennesker, hvis selskab, jeg elsker.

Livet vokser, når man fylder glæde i det ♥