Jeg får nye vinduer på kontoret. De blev ikke færdige i sidste uge, så her er kaos, men det går. Jeg har gravet en plads fri midt i alle tingene og her sidder jeg og nyder, at der er blevet omtrent helt stille på mit kontor. De nye vinduer er næsten lydtætte og det gør en kæmpestor forskel for mig.
Før kunne jeg lige så godt sidde midt på Indkildevej. Nu er her kun en ubetydelig og ligegyldig tilkendegivelse af, at jeg sidder på en af de travle pladser i Aalborg. Jeg skal huske at kigge ud af vinduet nu. Før skete det hele tiden for at se, hvad der nu larmede.
Et kig ud har i dag afsløret skiftende vejr, men solen har været her sammen med frosten, tågen, gråvejret og regnen. Blandet med en overvægt af gråt, men jeg er ikke grå indeni. Tværtimod. Jeg er glad og tilpas. Sådan helt igennem grundglad. Det er godt.
Eventyrlysten står på lur
Der dukker kun en lille længsel op i ny og næ. Lidt eventyrlyst og den udlængsel, der ind imellem indfinder sig, hvis jeg har haft lidt for travle perioder i mit liv. Det er nu, jeg drømmer om at kravle over Alperne. Gøre stop ved et lille hotel, sove under dyner så tunge, at der skal hjælp til at flytte dem og stige ud på iskoldt gulv afløst af et varmt bad og en rigelig morgenmad.
Eventyrlysten må pakkes væk
Det står ikke lige i kortene, at vi skal ud på eventyr. Faktisk står det slet ikke i kortene, men små eventyr kan man jo komme på allevegne, så de behøver måske ikke inkludere bjerge eller sne.
Der venter ingen eventyr eller andre former for ekskursioner lige nu. Til gengæld venter en oprydning på mit kontor, når tømreren er færdig. Torsdag skulle kontoret være helt klar til pænt brug – altså efter oprydningen. Jeg glæder mig. Med eller uden Alper.
- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -
Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.
Jeg elsker kommentarer, så din er meget velkommen.