Skøn formiddag med sol, frost og strik

Jeg skal love for, at kulden er kommet. Ikke meget, men tilstrækkeligt til, at der er frost drysset dekorativt over mit ydre landskab. Fra mit værelse er der udsigt til en skøn formiddag. Det sørger solen alene for, men også god tid, varm kaffe og strik bidrager.

Jeg elsker disse langsomme dage, hvor ingenting tvinger mig i gang og jeg kan være akkurat så stille og så træg, som sjælen trænger. Ingen små børn, hvis behov skal imødegås. Ingen pligter, som bør adresseres. Ingen planer. Bare stille væren sammen med ham, jeg elsker. Jeg er så tilpas på de dage og i dag er ingen undtagelse.

Hver alder sin charme

Hver alder sin charme, siger man og det er så sandt. Engang elskede jeg at stå tidligt op sammen med børnene. Jeg fik skønne morgener fyldt med sang, højtlæsning og grin ud af de år. Jeg er A-menneske, så jeg har aldrig været irriteret over, at børnene vågnede tidligt. Jeg var klar til havregrød, når de var.

Der var årene efter Alexanders død, hvor vi skulle finde en ny hverdag og jeg oplevede, at Oline blev teenager med behov for aldrig nogensinde at stå op. Sådan føltes det i hvert fald. Fordi Kenneth altid har været B-menneske, blev der pludselig meget stille om morgenen, men det tog mig ikke lang tid at vænne mig.

Jeg fandt hurtigt ind i en ny rutine, som bare handlede om Oskar og mig, kaffe og vores faste tur ud i haven, inden dagen for alvor gik i gang. Jeg kom til at elske de morgener og du kan finde utallige beskrivelser af dem her på bloggen.

Nu er Kenneth begyndt at stå op sammen med mig. Ikke hver morgen, men mange af dem. Det er igen hyggeligt, for der er kun os og derfor kan vi tale eller være stille, som vi har lyst til eller behov for. Der drikkes kaffe, lyttes radio og dagen startes i vores tempo.

Dagen starter blidt med podcast, strik og kaffe

Jeg ser som regel en strikkepodcast eller to, mens jeg drikker kaffe og strikker. I dag nyder jeg lyset og solen, som farver himlen smukt blå, mens jeg tænder lys under min lys-karrusel med de skønne figurer fra Mumi, som jeg elsker trofast. Den minder mig om årene med børnene. Vi elskede at tænde lys og læse lidt i de mørke vintermorgener.

Vi venter på elektrikeren

Jeg husker, at jeg ønsker mig endnu en lys-karrusel med Mumi op til sommerhuset. Sommerhuset, som jeg sådan glæder mig til at tage i brug og derfor allerede har provianteret til i form af skønne loppefund og få men skønne nye ting. Bare ikke Mumi på rundtur. Endnu …

Vi venter på elektrikeren. Vi har ingen strøm, så derfor er vi lidt i et vakuum. Når vi får strøm, kan vi komme i gang med at lave de sidste ting. Det glæder jeg mig til. Vi har installeret varmepumpe og vandvarmer, så det er muligt f.eks. at bade. Den slags er nu praktisk nok, men resten skal laves, når vi har fået strøm og dermed mulighed for at tænde lidt arbejdslys deroppe.

Blåt til lyst

Jeg strikker på den Flaum, jeg fandt i bunkerne af hengemte projekter. Den mangler kun ærmerne, så jeg prøver stålsat at holde fokus og få strikket dem, så den kan tages i brug. Den har nemlig den skønneste blå farve og jeg kunne – efter sigende – godt trænge til lidt farver i min garderobe. Jeg har allerede strikket en Flaum. Den er grå. Hvad ellers?

Mens jeg strikker, husker jeg, at jeg skal ud i verden i dag. Det hjælper ikke bare at lade tiden gå. Der er faktisk ting, jeg skal have ordnet, inden jeg igen kan begrave mig i ingenting. Måske jeg skulle starte med et bad?

Rigtig god lørdag til dig ♥

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.