I mål med Weatherman

Jeg er nået i mål med det første af mine genfundne projekter. Min Weatherman er færdig. Jeg strikkede i vildskab lørdag formiddag, nåede i mål og skyndte mig at vaske den efterfølgende. Den har ligget og tørret lige siden og i morges hentede jeg den. Den var heldigvis knastør. Jeg tog den med i Garnudsalg, hvor jeg fandt nogle knapper. Den tidlige morgen blev brugt på at sy dem i, så da personalet kom, var vi allerede blevet bedste venner.

Det koldeste hjørne i Garnudsalg

Jeg sidder altid og fryser på mit kontor. Uanset hvad eller hvordan, så kan jeg ikke holde varmen. Det er et hjørnekontor med gamle vinduer og jeg skal love for, at det kan mærkes. Jeg fryser det halve af året. Den anden halvdel sveder jeg, men ikke i dag.

I dag har jeg været så tilpas i min Weatherman.

Tilgivelse er vejen til et lykkeligt liv

Jeg var endt i noget rigtig rod oppe omkring bærestykket og som sædvanlig er der også gået ged i det, der ellers skulle være sådan en orden i. Min tælletålmodighed har aldrig været værd at prale af, men til gengæld er jeg virkelig large overfor mig selv. Tilgivelse er vejen til et lykkeligt liv, er jeg sikker på og overbærenhed i rigelige mængder. Det gælder både overfor andre, men ikke mindst overfor mig selv. Det virker. Jeg ved det!

Derfor ser jeg slet ikke fejlene i borten. Jeg putter mig bare stolt i trøjen, som ellers var dømt til at dø. Nu varmer den mig i stedet noget så dejligt.

En, to, tre og en lillebitte saks

Jeg slog ekstra masker op til at klippe langs, da jeg startede trøjen op. Weatherman er egentlig en sweater, men jeg bruger ikke sweatre, men elsker en god trøje/cardigan, der kan lukkes og åbnes efter behov, så den forvandling var jeg ikke sen til at beslutte.

Da jeg skulle hækle over klipmaskerne, havde jeg intet brunt garn, der egnede sig, men jeg havde en rest Einband i den helt rigtige blå farve, så sådan blev det. En hæklenål, en saks og resten er jo ren magi og jeg elsker simpelthen den teknik. Elsker den!

Jeg strikkede ribkanter på til sidst efter den var klippet åben. Jeg synes simpelthen det er nemmere at sidde med en opklippet trøje, end at skulle rotere en tung og stor sweater, men jeg ved godt, at andre sværger til at strikke ribkanterne, inden de klipper op. Sådan er vi så dejlige forskellige.

Jeg er så glad for, at jeg fik det gjort

Hvor er jeg dog glad for, at jeg tog mig sammen og strikkede den færdig. Den ER blevet lidt stor, men det gør ingenting. Den er SKØN og jeg knuselsker den allerede. Den bliver en tro følgesvend her på arbejde, for den er det første, der har kunnet holde mig varm fra inderst til yderst i vintermånederne hernede på Indkildevej.

Jeg er fristet af at strikke endnu en …

INFO OMKRING METODEN TIL AT HÆKLE OG KLIPPE OP:

Mange har spurgt lidt ind til, hvordan jeg gør, når jeg forvandler en sweater til en åben trøje/cardigan og selvfølgelig er det lige til at gå til. Det vigtigste er, at du er modig og har selvtillid. Resten går af sig selv, bare du gør, som du får anvist. Det er nemlig ikke magi, selvom det næsten føles sådan :-)

Jeg har skrevet om det tidligere, men det kan ikke gentages for tit, så metoden jeg bruger, har jeg skrevet en del om lige her og her viser jeg, hvordan jeg samler masker op efterfølgende til kanten på trøjen.

Det bedste og vigtigste tip

Det bedste og vigtigste tip, jeg kan give dig er, at du vælger en meget tyndere garn at hækle med, end du har strikket med. Det forhindrer, at din kant flaner efterfølgende, for dine hæklede masker må ikke fylde mere eller det samme i højden, som dine strikkede masker gør. De skal fylde mindre, så kanten kan lægge sig pænt, når du afslutter trøjen.

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.