Oline havde inviteret mig ud i går

Oline havde inviteret mig ud at spise i går. Det var en forsinket fejring af min fødselsdag og jeg har glædet mig længe.

Vi sneg Kenneth med, for så kunne det slås sammen med, at vi fik hentet køkkenskabe til sommerhuset og fik dem afleveret deroppe. Vi havde lånt en kassevogn af verdens bedste værksted og det gik bare så nemt, selvom Oline og jeg grinte noget af, at vi sad så tæt at, der ikke var plads til så meget som et stykke madpapir mellem os. Håndværkere må være udstyret med meget mindre bagdel, end vi kan prale af, men hyggeligt var det.

Solskin og så kunne det nok være, at vi skulle prale …

Solen skinnede, da vi ankom til sommerhuset. Vi glædede os til at vise Oline fremskridtene. Det er længe siden, hun sidst har været med. Hun kunne lide idéerne, vi nu havde fået realiseret og jeg tror, at vi i fremtiden godt kan finde weekender, hvor vi også har Mikael og hende på kost deroppe. Det glæder jeg mig allerede til.

Arealet omkring sommerhuset er vi endt med at være virkelig tilfredse med. Vi har fået udvidet ude-arealet betragteligt ved at forbinde de to oprindelige terrasser – den vestvendte for enden af huset og den skønne indergård, der ligger mellem hus og anneks – med trædæk. Mine bare fødder elsker trædæk og sommerhuslivet bliver helt igennem fantastisk, hvis vejret vil lade os nyde, at der nu er kroge allevegne at nyde vind og vejr fra.

Jeg opdagede allerede den første gang, vi var deroppe, at her på bagsiden af huset var der stort set altid læ. Her var ingen terrasse, men jeg vidste, at præcis her og med kig ind i klitterne og det smukke landskab, ville jeg tilbringe mange timer, så det nye trædæk er en gave og jeg glæder mig usigeligt til, at jeg skal tage det i brug for alvor.

Kenneth startede dagen med IKEA

Kenneth havde været i IKEA allerede tidligt om morgenen for at købe de sidste køkkenskabe. Vi var klar med det, vi i første omgang skal bruge, for at få prøvet teorien om et åbent rum med køkken midt i og som rumdeler holder vand. Jeg tror på det.

Køkkenet har hele tiden været placeret, hvor du kan se et skift i gulvbrædderne midt i rummet. Der var en gammel vandskade, som krævede nye gulvbrædder, men nu er vi klar til at sætte underskabe op på to langsider ud i rummet og lade to og fem være lige. Åbent, lille køkken er vores idé og jeg er sikker på, at den holder. Bag køkkenet – nede bagerst i billedet – bygger vi en bænk under vinduerne og rundt om hjørnet over mod brændeovnen. Finsk finér og lidt fingersnilde og så tror jeg, at vi får alletiders hjørne dernede til spisning og hygge. Bænken skal være 70 cm dyb, så man rigtigt kan slænge sig og så bygger vi et spisebord, der passer præcis med det plads, vi har tilbage.

Intet soveværelse, men masser af hygge

Hvor jeg står og tager billedet, skal der være kombineret soveværelse/stue/blødt opholdsrum. En fritstående seng, tonsvis af puder og de skønne bambusmøbler, der stod i huset, da vi overtog det, skal udgøre skelettet for resten af indretningen. Jeg har så mange idéer og jeg håber, at bare en brøkdel af dem viser sig at være gangbare.

Vi kan åbne ud til verden og jeg elsker det!

Vi MÅTTE simpelthen lige prøve at åbne de to dobbeltdøre, vi har sat i gavlen. Sikke et kig ud i verden. Solen går ned i horisonten og jeg glæder mig til, at jeg skal nyde den ene solnedgang efter den anden. Det skal jeg sammen med Kenneth og måske med en G&T i den anden hånd. Det bliver forrygende og om det skal ske indenfor eller ude på terrassen kommer vejret til at bestemme. Begge dele vil fungere for mig, er jeg sikker på :-)

Der er stadig en del arbejde, men vi er ikke trætte endnu og slet ikke med den udsigt…

Vi mangler fortsat mange timers arbejde i huset, men efter nytår har vi igen tid til at lægge energi i det deroppe. Jeg kan slet ikke vente, for vi nærmer os altså den første overnatning og det bliver intet mindre end fantastisk!

Oline, jeg elsker dig!

Efter at have beundret og slæbt kasser, mente Oline, at det var på tide at komme videre i dagens tekst. Hun havde da så meget ret. Resten af eftermiddagen hyggede vi os stort i hendes dejlige selskab. Mikael savnede vi, men der skrives projekt og respekt for den slags har vi, så vi glæder os bare til, at vi skal se ham i julen.

Oline er altid godt selskab og ikke alene var jeg inviteret ud, men jeg fik altså også de dejligste fotos af hende og Mikael i gave. De står, så jeg kan se dem hele tiden, når jeg om aftenen slapper af med strik og snak med Kenneth. De gør mig så glad og stolt. Hun er det dejligste menneske, den smukke Oline. Tænk hun er af os … Der er meget at være taknemmelig for i disse dage og jeg husker at være det. Meget ♥

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.