Et lys er slukket. Siden torsdag i sidste uge har en kær ven kæmpet for livet. Desværre, og ganske urimeligt og uretfærdigt, var det forgæves.
I går mistede Ella sin elskede Ole. Anne-Cathrine og Christian mistede deres elskede far. Jeg mistede en herlig spasmager af en ven, som så sent som onsdag aften tilbød mig at blive og spise med, da jeg afleverede Ella ved døren efter en skøn dag i hendes gode selskab. “Vi skal have vandgrød”, sagde Ole med et underfundigt smil på læben, for han vidste godt, at jeg ville takke nej, men inden jeg nåede det, tilføjede han “… og med rigeligt af de gode rosiner”, som om det skulle gøre forskellen.
Jeg kommer til at savne ham. Han var skarp, hurtig og vidste så meget og det elskede jeg. Man skulle stå tidligt op der, for ikke at blive løbet over ende :-)
Mit hjerte bløder
Vi har prøvet at være hos Ella og familien så meget, som det har været muligt. Ind imellem arbejdet er vi stukket af og er kørt til sygehuset.
Det har været en følelsesmæssig krævende tid. Torsdag var årsdagen for Alexanders død og samme dag blev Ole flyttet fra en to-sengs-stue til præcis den stue, hvor Alexander døde 12 år tidligere. Det var svært for mig, men man vælger ikke selv og sådan var det nu engang, så det var der, vi besøgte Ole. Det var også der, vi tog afsked med Ole i går, som vi tog afsked med Alexander 12 år tidligere næsten på datoen. Bizart og frygteligt ulykkeligt.
Mit hjerte bløder for den lille familie. De har været så meget igennem og jeg har svært ved at finde ord. Der findes ingen mening med dette, så det søger jeg slet ikke. Jeg prøver bare at give alt mit overskud og min omsorg til dem, der lige nu har mistet.
I aftes tændte vi lys for Ole. Et stort lys, som brændte hele aftenen for at mindes den dejlige mand.
I dag har jeg tændt samme lys for Ella og hendes lille, hårdt ramte familie.
Der findes ingen ord …
- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -
Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.
13 kommentarer
Marianne Bentzen
6. december 2018 at 23:15Det er da næsten ikke til at bære at læse om den frygtelige skæbne der nu har ramt Ella, Hvor er det godt, at hun har jer! Kærlig hilsen Marianne
Strikketerapi for en flosset sjæl af Slagt en hellig ko
6. december 2018 at 18:08[…] Det er strikketerapi for en flosset sjæl. Jeg har svært ved at finde ro både udenpå og indeni. Tankerne kredser om den lille familie, som er så hårdt ramt lige nu. Jeg kan ikke finde ud af at være hjemme ved os selv og det skal […]
MieMokken
5. december 2018 at 10:21Kærligste kondolencer til Ella og alle jer, der står familien nær i en svær, svær tid <3
hellemeldgaard
5. december 2018 at 08:45Som du skriver, der findes virkeligt ingen ord i sådan en situation. Mine tanker til familien og jer.
Marianne
4. december 2018 at 22:13Jeg har tænkt så meget på dig/ jer her i november hvor jeg ved at det var i denne måned i mistede jeres elskede søn.
Og bror til Oline
Og nu har I samtidig fundet overskud til at støtte kære der har mistet.
Jeg sender så mange kærlige tanker og en masse af alt det I har brug for.STORT kærligt knus.
Heidi Hahn Zeerow
4. december 2018 at 21:33Pyha, der findes ingen ord.
Lene
4. december 2018 at 21:17Det er så trist, men hvor er det godt, at den lille familie har jer. Knus og varme tanker til jer alle.
Mette L
4. december 2018 at 21:13Åh nej, hvor er det umenneskeligt at skulle igennem det. Det gør ondt både at læse og tænke på. Mange kærlige tanker til jer alle, Liselotte, Ella, og alle dem, der er noget for jer i denne tid <3
Trine
4. december 2018 at 18:53Det er så umenneskeligt. Tanker til jer og Ella med familie ❤
Anette
4. december 2018 at 18:44Det er jeg ked af at høre. Mange tanker til Ella og hendes familie
Helle Læsø
4. december 2018 at 18:37Åhh det gør mig ondt Kærlige tanker til Jer og især til Ella og familie ❤️
Sole
4. december 2018 at 18:33Åh nej, Liselotte! Det gør mig frygteligt ondt for Ella og alle I andre. Jeg føler jo, jeg kender Ella og Ole, selvom jeg kun har mødt Ella en enkelt gang. Og at du og Kenneth alt til trods tog turen på sygehuset og endda samme stue, det er jo bevis på et fantastisk venskab. Vid at mine tanker går til jer allesammen i de her dage. Her bliver der også tændt lige i dag, for jer alle! Stort knus.
Elin Salvesen
4. december 2018 at 18:32Dere har deres nærmeste rundt dere, så det er kanskje vondt å få meldinger utenfra. Likevel: Kondolerer!