Verden har slået en kolbøtte

Verden og livet har slået endnu en kolbøtte. Jeg kæmper med at holde kursen i disse dage, men jeg gør mig umage, for det er vigtigt, at det lykkes.

Jeg kan ikke fortælle meget mere, for det er ikke min historie at fortælle, men jeg føler mig utilstrækkelig og revet midt over. Jeg kæmper med både mig selv og alt det, der vil mig. Det holder hårdt, så jeg klamrer mig til åndehuller. Sådan et kom søndag, hvor vi tog en tur forbi sommerhuset. Deroppe er stilhed og en ro, jeg ikke finder mange andre steder.

Fremad med små, men sikre skridt

Det går fremad deroppe. Vi nærmer os det punkt, hvor vi kan installere køkken og invitere en elektriker forbi. Vi skal have vandvarmer og varme monteret. Bagefter skal det indrettes i langsom nydelse og jeg har glædet mig over hvert eneste lille skridt, der er taget deroppe.

Jeg har ikke travlt. Jeg glæder mig til gengæld helt enormt, til det er klart og vi skal begynde at tage det i brug.

Hvidt med hvidt på

Indenfor er der blevet hvidt med hvidt på, som jeg drømte om. Lyst, let og lækkert. Jeg glæder mig til at indrette rummet. Jeg kan slet ikke vente med at trække de gamle bambusmøbler ind i huset sammen med de andre fine lopper, jeg har fundet de sidste mange måneder. Små, fine ting, som passer perfekt ind i det rum og den stemning, jeg ønsker at skabe.

Jeg flytter os lidt baglæns ind i de farveglade og skæve 70’ere, men på den blide og beherskede måde ;-)

Ikke noget med brunt og orange her, men jeg har fundet masser af skøn keramik og andre brugsgenstande, som vil minde os herligt om barndommen og de søndagsfrokoster, vi begge husker.

Træ i et omfang, der ville gøre min tømrer-far stolt og glad

Udenfor er vi pakket ind i træterrasse, for det er blødt og godt for bare fødder på en sommermorgen og dem håber jeg jo på at få mange af deroppe.

Jeg elsker træterrasser. Jeg er vokset op med dem og jeg er virkelig glad for dem. Man kunne argumentere mod, fordi de altid ender med at være glatte i vådt vejr, men fordelene opvejer så rigeligt. Jeg elsker altså fornemmelse af en sol-lun træterrasse under fødderne og så kan man da også slå en solid kolbøtte på sådan en ;-)

Jeg synes, at den er nem at bruge. Den er skøn at sidde direkte på og så elsker jeg, at vi har omkranset hele huset af træ, som med tiden bliver helt gråt og smukt.

Udsigt til utallige solnedgang

Jeg troede, at den lille indergård mellem huset og annekset, som rummer et par værelser og en stor garage, ville blive STEDET. Det har vist sig, at også den sydvendte langside af huset har været utrolig skøn at nyde. Nu er der så rigeligt med skønne kroge at indtage og om aftenen er der den vestvendte terrasse, som giver udsigt til de mageløse solnedgange. Er vejret råt, har vi placeret panorama-vinduer til samme solnedgang, så jeg er overbevist om, at det bliver mit absolutte yndlings-retræte i årene, der kommer.

Hvem skulle lige have troet, at jeg fik det sådan? Ikke mig, men jeg har forlængst overgivet mig … og nu skal vi bare lige have indført 48 timer i døgnet, så er vi snart klar :-)

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.