I weekenden er der klar til maling

Torsdag har i en periode været hjemmearbejdsdag og endda nogen gange noget, der næsten tåler sammenligning med en fridag. I dag var ingen undtagelse, så vi startede dagen langsomt, men siden tog dagen fart. Vi kørte op i sommerhuset.

I weekenden er der klar, så Kenneth kan male lofter og jeg kan – håber jeg – begynde at male vinduer.

Stilhed og en svag susen fra Vesterhavet

Der er vidunderligt deroppe. Helt stille og kun en svag susen fra havet er alt, man kan høre, når man står midt i landskabet. Her er den fred og uforstyrrethed, jeg længes sådan efter, så jeg glæder mig utrolig meget til, at vi kan begynde at være midt i klitlandskabet i mere end nogle timer ad gangen.

Vi sluttede dagen af med en tur på stranden. Der blæste lidt, men det var ikke koldt og da slet ikke med min nye hue også kaldet Glimmergøjen, fordi den er fuld af det skønneste glimmer og glitter. Man kan lige så godt larme lidt, når man nu er i gang.

Blæsevejr og jeg er ikke gode venner

Jeg elsker Vesterhavet og stranden, men jeg er ingen stor fan af blæst, så på den front er jeg lidt udfordret. Det er immervæk sjældent, at det ikke blæser ved Vesterhavet.

Mine ører hader blæst. De hævner sig i løbet af få minutter, hvorefter jeg bare har ONDT i ørerne i timevis. Det forsvinder altid, men det er ikke sjovt, mens det står på. Derfor er jeg også tosseglad for huer og pandebånd i alle mulige afskygninger.

Iført tyk dunjakke og en god hue blev dagens tur skøn.

Jeg er på udkig efter drivtømmer. Jeg finder ikke noget lige nu, men i fremtiden bliver det let at tage forbi stranden og spejde, så det glæder jeg mig virkelig til. Jeg elsker drivtømmer og det skal nok få masser af plads i sommerhuset sammen med alle de sten og skaller, jeg altid slæber hjem. Jeg bygger mit eget lille raritetskabinet og derinde er jeg dronning og bestemmer, hvad udstillingen skal bestå af.

Det bliver godt, er jeg sikker på.

Huen stod distancen

Huen stod distancen og det er næsten mere end fruen gjorde, for ind imellem føltes det som om jeg lettede. Jeg står alt for solidt til det nogensinde kunne ske, men derfor kan det jo godt føles sådan, ikke? Og huen, den var nær røget i svinget, men det handlede vist mere om mit gardin af et hår end noget andet. Den varmede i hvert fald skønt og så er den så blød, at jeg har lyst til at sove med den i nat.

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.