Vi så Mudbound i går. Fuldstændig forudsigelig film, men …. Netflix, sofa, Kenneth, strikketøj og jeg var tilpas. Jeg trængte til at lave ingenting sidst på dagen og det viste sig at være det helt rigtige ingenting, jeg valgte.
Netflix har her produceret en potentiel Oscar-vinder
Mudbound er endnu en af Netflix’ egne produktioner og selvom filmen virkelig for størstedelen var fuldstændig forudsigelig, så var den heller ikke til at slippe. Jeg kunne lide, at den hele tiden lod mig kigge ind i alle de medvirkende. Der var ikke kun en fortæller af denne historie. Der var mange. De var alle med til at nuancere og øge forståelsen. Ikke nødvendigvis accepten, men forståelsen.
Filmen er for mig interessant, fordi jeg har en god ven i Alabama, som kan fortælle, at den racekonflikt, som forlængst skulle være elimineret, fortsat stikker sit grimme ansigt frem med mellemrum. Han har endog en storebror bosat i Mississippi. Han er medlem af KKK og “fully packed”, som Jeff ynder at beskrive broderens ved hoften placerede våben. Det er i højeste grad en virkelighed, at det fortsat eksisterer.
Det tager formentlig flere tolerante, insisterende og kærlige generationer, inden man er helt ude over en kultur, der er så dybt forankret i Syden og det er i grunden skræmmende at tænke på, at der er et så stort område af det, vi kalder, den oplyste del af verden, der stadig huser så afstumpede og de-genererede menneskesyn.
Mudbound får min varmeste anbefaling – se den!
Filmen er absolut anbefalelsesværdig, hvis du mangler en oplevelse søndag aften. Den er ikke sentimental. Den er grænsende til nøgtern og alligevel med alle de del-elementer, der gør den til underholdning. Jeg var tryllebundet hele vejen igennem.
- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -
Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.
Jeg elsker kommentarer, så din er meget velkommen.