At beundre en Alfa Romeo er en alvorlig sag
Det har Valdemar lært i en tidlig alder. Interessen holdt dog ikke lige så længe, som den han fandt frem for at føre den fine modelbil, Kenneth også havde. Den kørte lange ture i vindueskarmen og på køkkengulvet, mens hans mor og mormor hyggede med os omkring langbordet, da vi forleden var heldige med deres besøg.
Vi hyggede os nogle timer, mens vi nød endelig at ses. Det er lang tid siden sidst, men både Ella og jeg har været ramt af alverdens dumme ting, som brækkede/trykkede ribben og en insisterende hovedpine, en brækket tå og andet godt, vi kunne underholde med i timer, hvis nogen gad lytte. Vi er nogle skrog. Så enkelt kan det vist siges.
Så aftaler vi, at vi skal på udflugt
Nu har Ella og jeg aftalt, at så snart vores kroppe er samarbejdsvillige, vil vi på udflugt nordpå. Jeg har besluttet, at vi skal til Keramikcafé Møllehuset og spise enten brunch eller deres skønne Afternoon Tea og herefter skal vi naturligvis ned til det smukke sted, hvor vi er så heldige, at være blevet ejere af et sommerhus. Jeg glæder mig sådan til den dag. Det bliver skønt og jeg glæder mig virkelig meget til at vise Ella, hvor vores fremtidige somre i hvert fald delvist skal tilbringes.
Sommerhuset står på mål for mine drømme og længsler
Jeg ved, at Ella vil kunne sætte pris på både landskabet og stilheden, når hun ser stedet. Jeg glæder mig til at tegne og fortælle. At brede drømmene ud. At vise Ella, hvor vi får gæsteværelse forbeholdt de få. Hun er naturligvis en af dem, så en skønne dag skal vi vågne sammen ved Vesterhavet og vi skal morgenbade. Bagefter skal vi op i sommerhuset og spise friskbagt brød, syltetøj og iskoldt smør. Vi skal drikke skoldhed te, kølig juice og vi skal hygge os helt utroligt godt.
Vi skal sidde ude på den terrasse, der endnu ikke er bygget. Der skal vi strikke, snakke og spise sen frokost. Om aftenen skal vi grille friskfanget fisk og drikke kølig hvidvin og når solen går ned, sidder vi tæt og nyder solnedgangen med en god drink og stille snak, for snakket bliver der. Sådan er det bare.
Jeg glæder mig. Til det hele …
- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -
Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.
4 kommentarer
Marianne
1. oktober 2018 at 17:21Årh hvor det lyder hyggeligt altsammen.
Kunne jeg bare nøjes med en brækket tå, trykkede ribben eller ting man ved bliver overstået.
Jeg slås med tilbage vendende blærebetændelser som jeg skal udredes for
Kan få scannet blære og nyre om et år.
NEJ så bruger jeg min sundhedsforsikring.
Det er jo groteskt det andet.
For lavt stofskifte og medicinen giver så grælle bivirkninger.
Det er SÅ træls.
Man bliver så træt af noget der generer en hele tiden. Puha.
Finder ro i mit håndarbejde. Og glæde med børn og børnebørn.
Ja og så min dejlige mand som passer på mig
Ja og et arbejde jeg glæder mig til at stå op til hver dag
Tænker positivt. Det må blive bedre. Det skal det bare.
Liselotte
2. oktober 2018 at 16:11Jeg håber det bedste for dig :-)
Charlotte Lind
30. september 2018 at 16:44Hold nu op, hvor lyder det dejligt….alt sammen
Liselotte
30. september 2018 at 17:31Det både var og bliver det også :-)