At stå på hovedet for alt det, der gør en glad

Nogen gange må man bare stå på hovedet for alt det, der gør en glad. Eller køre en omvej.

I går var vi i Skive. Den tur har jeg kørt cirka tusinde gange, men det er efterhånden år siden sidste tur, så det var gensynets glæde, der farvede turen. Jeg udpegede steder, hvor jeg plejede at holde pauser.

“Her spiste jeg altid min frokost, når jeg tolkede på XXX og her plejede jeg at gøre holdt, inden jeg kørte de sidste kilometer og endte i mange timers intensiv tolkning for XXX” blev suppleret af “… i denne grøftekant er der altid et hav at lupiner i juni. Kan du huske, når jeg kom hjem med bagagerummet fuld af dem? De var plukket lige her” og “… derinde tankede jeg altid og så købte jeg sådan en skøn rugbrødssandwich, inden jeg kørte de sidste kilometer …”.

Vi nåede aldrig at dele små ligegyldigheder

Der er lang vej til Skive, hvis man har mig som passager, men Kenneth tog det i stiv arm og nikkede medlevende. Faktisk kom vi til at tale om, at der var så mange små ting, jeg aldrig nåede at dele med ham (og omvendt) igennem en lang årrække. Små ligegyldigheder, som tilsammen tegnede min hverdag.

Der var små børn og et af dem med særlige behov, så konceptet med at tale sammen blev strukket til sit yderste ind imellem. Heldigvis sprak elastikken aldrig, men vi snakker ofte om, at der godt nok ikke var meget tid til at være bare os to. Det er vi i gang med at indhente nu og vi nyder den tid, der er her aktuelt, ligesom vi nød og trivedes med de år, hvor det var børnenes behov, der kom i første række.

Vi vidste altid, hvor vi havde hinanden. Det er det vigtigste, tror jeg. Sammen med kærlighed og lyst til hinanden.

Gennem Thy og så lige en lille omvej nordpå

I går var vi som sagt i Skive. Turen er kørt så mange gange, at jeg ind imellem kørte ad bagvejen og over Mors, når jeg skulle hjem, alene for, at der skulle ske noget andet. Turen var længere i både kilometer og tid, men præcis i går, gjorde det ingenting. Vi har ferie. Vi kan gøre, som det passer os, så vi tog turen over smukke Mors.

Kenneth er enig med mig i, at det er en smuk tur, man får, når man vælger turen op gennem Thy. Vi nød den stille tur. Da vi nåede Fjerritslev, kunne jeg mærke, at det begyndte at trække i Kenneth og inden vi ramte Halvrimmen, havde han drejet kareten nordpå. Han måtte lige op forbi sommerhuset og stranden. At stå på hovedet for alt det, der gør en glad, er bare i orden og det er en omvej på en times tid eller mere også.

Vinduerne er installeret og jeg turde næsten ikke kigge

Vejret var gråt, men de nye vinduer er kommet i og det skulle jeg altså lige se. Det har nemlig været en værre slingrevals med den beslutning, for egentlig er jeg mest til sprosser i vinduer, men udsigten ud i det fredede klitlandskab udenfor døren er så smuk, at det ville være helt åndsvagt at bryde den med sprosser.

Da jeg endelig indvilligede i vinduer uden, lå jeg næsten vågen om natten i spekulationer om, hvorvidt jeg havde truffet den rigtige beslutning. Det har jeg. Det er svært at fornemme på et foto, men det føles nærmest som at være midt i naturen nu. Det bliver så utrolig godt, når vi engang når i mål med det sted. Jeg glæder mig sådan, at jeg får lyst til at stå på hovedet af ren glæde og tilfredshed.

I dag ankom Simon Spies

I dag er vi hjemme. Simon Spies aka vores nye sofa er landet. Jeg har plukket frugt i haven og de absolut sidste tomater i drivhuset i går aftes, så der er basis for lidt kagebageri og desuden en aftale om servering af æbleflæsk senere i dag, så der er hygget igennem med alt og ingenting og nu må jeg vel hellere svinge æbleskrælleren og måske endda driste mig til at inkludere en pære eller to.

Ferie er godt for os. Vi får måske ikke rigtigt holdt ferie, for vi arbejder dagligt, men vi holder fri og er hjemme. Det må gøre det ud for dette års sommerferie. Får vi brug for at stikke helt af, må vi jo gøre det senere eller i det nye år. Vi er praktiske og det giver ro i maven at få etableret gode rammer for efteråret og vinteren. Æble- og pærekage i fryseren er vel en del af de forberedelser, ikke? Jeg er den, der er smuttet :-)

Rigtig god weekend til dig og dine.

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.