Endelig kom jeg i mål med et stykke strik, der ærlig talt har været lagt væk mere end en gang, fordi der hele tiden er kommet nye og sjovere projekter forbi mine strikkepinde.
Hipster Shawl er endelig færdigt. Vidunderligt, stort, tungt og blødere end blødt ligger det allerede og varmer på mine skuldre.
Tungt, blødt og varmt som bare pokker
Jeg er vild med det. Det er nummer to af slagsen og denne gang har jeg valgt at strikke det i Manos del Uruguay’s kvalitet Maxima. Det har givet et sjal, der er tungt, blødt og så dejlig varmt, at det bliver en tro følgesvend på kontoret gennem hele efteråret og vinteren.
Det har været længe undervejs, fordi jeg har lagt det til side til fordel for andre projekter. Jeg vidste, at dette ikke kom i brug før senere, når jeg ind imellem lagde det væk og tog fat i andre stykker strik og jeg havde jo ret. Det har været en vidunderlig og meget varm sommer. Selv ikke sommeraftenerne har været af en sådan beskaffenhed, at det ville have givet mening med Hipster om skuldrene.
Fryns, Liselotte. Fryns og masser af fryns …
Det er som sagt anden gang, jeg strikker sjalet. Jeg er vist vild med frynserne. Denne gang har jeg valgt at lave dem et godt stykke længere, end opskriften angiver. Jeg elsker dem.
Kryds på kryds på kryds på… Hipster Shawl bliver en yndling
Det der gør Hipster særligt, er de lange rækker af krydsede masker. Jeg synes, at de er så smukke og dekorative, men hold nu op, som jeg har været træt af dem på de sidste omgange. De tager en evighed. Sådan er det, så det er med at finde tålmodigheden frem.
Jeg er allerede temmelig vild med det. Jeg vaskede det i går og har lige sat frynser på, inden jeg tog fotos. Nu lægger det om mine skuldre og det kommer ikke af igen foreløbig. Jeg er vild med det!
Læs mere her, hvis du er interesseret i fakta :-)
- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -
Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.
14 kommentarer
Britta
21. september 2018 at 16:15åh hvor er det smukt!! Bare jeg dog kunne læse opskriften på engelsk.
Liselotte
21. september 2018 at 17:51Du må prøve. Find en god ordbog på nettet og gør det! Sådan gjorde jeg og det kræver kun lidt udholdenhed, så er du der, Britta :-)
Britta Andersen
30. september 2018 at 18:14Mange tak Liselotte. Det vil jeg prøve ❤️
FiftyFabulous.dk
18. september 2018 at 07:53Det er super flot. Frynserne gør det noget så skønt – det må på strikkelisten!
Liselotte
21. september 2018 at 17:50Frynserne er det fedeste :-)
Sole
16. september 2018 at 20:31Jeg var allerede forelsket, da du nævnte det første gang Sammen med dit Mellow-sjal!! Denne gang må jeg vist til tasterne og skaffe mig opskriften. Jeg trænger til at strikke et sjal, tror jeg!! Jeg har ikke rørt hverken strikkepinde eller hæklenåle i flere måneder, mit mojo har gemt sig!!
Liselotte
17. september 2018 at 15:45Du må i gang igen, Solvejg og så er et sjal altså sådan en god måde at få startet op på de strikkepinde :-)
Connie Childs
16. september 2018 at 15:23Uh, det er lækkert! Jeg er igang med hendes Catherdral Wrap lige nu.
Liselotte
16. september 2018 at 15:40Det er blevet rigtig lækkert og jeg er allerede meget glad for det :-) Jeg må lige ud at se den model, du er i gang med, Connie – og god strikkelyst :-)
Lone Muchow
16. september 2018 at 15:17super flot, men hvad facon er det , er det en 3 kant kan ikke lige se det på billederne
Connie Childs
16. september 2018 at 15:24Hej Lone! . Du kan se faconen inde på Ravelry, som Liselotte linkede til forneden i sin post.
Liselotte
16. september 2018 at 15:37Det er halvmåneformet eller “crescent”, som det kaldes på engelsk :-)
Kaja
16. september 2018 at 13:18Hvor er det smukt, Liselotte, kan godt forstå du er vild med det sjal. Hvis mit hoved var til engelske opskrifter ville jeg springe ud i det, meeen det er så ikke lige nu.
God søndag til jer på Tjørnevang
Liselotte
16. september 2018 at 15:38Tak Kaja og en skønne dag, kaster du dig over de engelske opskrifter også :-)