Ferien ramte mig med sådan et slag

Så skal jeg lige love for, at ferien ramte mig. Jeg faldt sammen. Som en overkogt spaghetti landede jeg på Tjørnevang og jeg må med skam melde, at der ikke er sket verdens-omvæltende ting siden. Der er sket ting, men ikke noget af nævneværdig betydning for andre end lige os, der deltog i de udflugter, det trods alt er blevet til.

Jeg har skrevet en lille, kort liste over ting, jeg længe gerne har villet, men aldrig syntes at have fået tid til. Nu er vi endelig frie til at spilde minutter og timer, som det passer os. Der skulle ske noget forleden og et af stederne på min liste var Keramikcafe Møllehuset lige ved siden af Vennebjerg Mølle.

Solen skinnede jo og det var den helt perfekte undskyldning

Den dag i ugen, onsdag, vi havde aftalt at gøre rent herhjemme, skinnede solen fra morgenstunden. Jeg syntes simpelthen, at det ville være spild af god dag, hvis vi skulle gå indenfor. I stedet lokkede jeg Kenneth til at tage en tur nordpå. Det blev en skøn dag.

Skøn mad og masser af sensommerdovne hvepse

Vi nød en skøn og veltillavet frokost udenfor på en bænk i solen. Kenneth fik for alvor testet sin evne til at stå imod de indre ur-kræfter og flygte, da han pludselig så sig omgivet af sensommerdovne hvepse. Han flygtede ikke, men blev tapper siddende og nød sin mad.

Det smagte virkelig vidunderligt, det hele, og vi havde stor lyst til efterfølgende kaffe og kage, men der var simpelthen ikke mere plads indenbords, så vi brød op og trillede langsom sydover ad småvejene langs vestkysten. Ferien var godt i gang.

Og som sædvanlig …

Der skete det, der altid sker, hvis der er bare en mere end spinkel undskyldning for det. Kenneth drejede indenom sommerhuset …

Undskyldningen denne gang var nogle mål

Vi skulle tage mål til de vinduer og døre, vi skal have skiftet. Enkelte steder bevarer vi de gamle, men mange steder er vi nødt til at skifte ud. Det betyder jo, at vi har chancen for at ændre på tingene. 

At ændre er fristende, men ikke altid nemt og vi har allerede truffet en beslutning, som siden er lavet om ikke mindre end fire gange. Sidste gang i onsdags, så sikke et held, at ingenting er bestilt endnu.

Vi tror, at vi er i mål. Vi er så sjove, for intet er sikkert, før det hele er bestilt og så kan ingen alligevel være rigtigt sikre, hvis der er en lille chance for at nå at ændre noget. 

Vægelsind er vores mellemnavn.

Jeg må insistere på stranden i ferien

Jeg elsker Vesterhavet. Har du læst med herinde, ved du godt, at det forholder sig sådan. Jeg kan slet ikke få nok og jeg har landet et stykke af Himlen, nu hvor vi har fået et lille sommerhus lige ned til det skønne hav.

I onsdags måtte jeg ned og mærke havet, som for øvrigt slet ikke er i nærheden af at være koldt endnu. 

 

 

 

Endelig havde jeg fået nok, men ferien er kun lige startet

Det tager sin tid, inden jeg er færdig med havet. Jeg er sikker på, at Kenneth forudser meget nemmere eftermiddage og aftener, hvor han kan blive hjemme. I stedet kan jeg selv tumle rundt i vandkanten på jagt efter drivtømmer og spændende havvæsener og bare vende hjem igen, når jeg har fået nok af det hele. 

Han har ret. Det bliver nemmere, for jeg kan selv og lige så tosse-ofte, som jeg synes. Det glæder jeg mig meget til, men der er et stykke vej endnu, men mere om det en anden gang.

Det er lørdag og sofaen kalder snart. Jeg er lydhør.

Rigtig god aften derude :-)

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.