Hverdags-Liselotte

Jeg bruger de fleste dage af året på mit kontor. Lange dage bliver det til. Time efter time gnaver jeg mig gennem opgaverne, der altid synes at ligge og vente.

Kontorarbejde er f.eks. opdateringer, tekstforfatning, stavekontrol, planlægning, fotografering og sortering. Det kan være strik på dage, hvor jeg er rigtig heldig, men de er sjældne. Det er oftest alt det tidligere nævnte og så lidt timeregnskaber, ferieplanlægninger, personaleønsker, jeg gerne vil opfylde o.s.v. Det er det, hverdags-Liselotte bruger timerne på.

Jeg elsker mit kontor

Jeg elsker mit arbejdssted, kontoret, som ligger lige på hjørnet og bliver ubegribeligt varmt, så snart solen er fremme. Jeg elsker det, fordi det begynder at afspejle mig. Langsomt men sikkert får jeg skabt rammer, jeg kan lide.

Jeg kan lide, at min strategisk placerede stol gør det, jeg havde håbet. Den inviterer til, at man ind imellem kommer indenfor og slår sig ned et øjeblik. Det er både rart og hyggeligt.

Jeg spredes i løbet af dagen over et temmelig stort areal, men jeg fylder. På alle måder.

Giv los – det meste er tilladt

Jeg kan også lide, når jeg overraskes af en ny kommentar til livet på tavlen, som hænger på væggen over mit arbejdsbord. Der er frit slag, så alle har ret til at komme med et indspark. Senest har Winnie været forbi, som du kan se.

Jeg smiler hver gang en er blevet fristet over evne af kridt og plads på tavlen. Jeg rydder den med mellemrum og gjorde det forleden, så der er allerede en ny runde i gang.

Jeg elsker alle mine minder

Jeg kan lide, at jeg er omgivet af gode minder i form af billeder allevegne på væggene. Billederne er af min familie og der er ikke nogen særlig baggrund for valg af motiver. Det er bare et begrænset udsnit af et helt liv og samlingen vokser hele tiden, men lige nu har jeg udsigt til mine unger og min far.

Hun er mega monster sej!

De to af de tre gemmer sig i mit hjerte og kun der. Oline har jeg til gengæld glæde af i hverdagen. Hun er et fantastisk menneske og jeg er simpelthen så glad for hendes måde at være i verden på. Hun er et rummeligt, smukt menneske med plads til det meste. Hun er meget stærkere, end hun selv tror.

Hun er mega sej. Hun er kærlig og omsorgsfuld. Hun er også på så mange områder på vej til at blive en klon af mig. Det griner jeg meget af, for måske hun ikke vil ligne sin mor, men det gør hun bare så meget.

Hun har power og finder sig ikke i en hujende fis. Man skal være et ordentligt menneske og er man ikke det, kan man rende og hoppe. “Go girl!“, står jeg på sidelinjen og hepper.

Alt det husker jeg, når jeg ind imellem husker at kigge op fra skærmen. Jeg er nemlig alt for slem til at glemme pauserne. Jeg begraver mig i opgaver, arbejder intensivt og slipper ikke, før jeg er færdig. Det kan være fint, men ikke når opgavestrømmen er lind og konstant. Så skal man holde pause.

Det var det, jeg lige gjorde ;-)

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.

Jeg nyder, at