Vi stak lige af. Det var tiltrængt. Det er lang tid at vente på ferie, det her. Sådan er det. Jeg trænger, men ved godt, at den lange ferie, hvor jeg kommer helt ned i gear, venter om en tre ugers tid, men det var nødvendigt med en timeout. En tysk timeout endte det med.
Jeg bookede et par overnatninger i Ratzeburg. Lige ned til Küchensee med udsigt til alt det liv, der udspiller sig i og omkring en større sø.
Vi kendte hotellet fra sidste år, hvor vi stak af og fejrede vores sølvbryllup helt privat og bare os to og et par flasker champagne. Nu gentog vi den succes. Alt inklusive, men denne gang installeret i en suite oppe under taget og i en hedebølge, der kulminerede med 36 grader. Det er typisk os at ramme den slags og ja, vi havde det varmt. Meget varmt.
Jeg elsker varmen
Varmen kan ikke tage pippet fra mig. Jeg savner den allerede, nu hvor temperaturen er droppet og regnen har været på visit. Jeg håber, at den vender tilbage. Jeg er så klar, men i går, da dagen var hedere end hed allerede fra morgenstunden, tog vi på søen. Vi tog en rundtur på Ratzeburger See – vi valgte den lange rundfart og havde to skønne timer derude, hvor det luftede en smule.
Og der var servering
På båden kunne man bestille både kaffe, koldt at drikke og en let anretning, hvis man blev sulten undervejs. Vi nøjedes med en masse af det kolde og det var tiltrængt, for selv ude på søen, hvor det luftede dejligt, var der så hedt, at man konstant svedte.
Da de to timer var gået, var vi på nippet til at snuppe to mere, for vi fornemmede sagtens, at luften stod stille inde på land, men helt så tossede var vi alligevel ikke og der var jo også byen, vi gerne ville udforske, så vi trådte op på land, fandt bilen, startede den og fik smag for aircon’ens tilbud om øjeblikkelig kølig, frydefuld kropsluftning og enedes hurtigt om, at vi ikke skulle stoppe i byen, men i stedet bare køre ud af den og på eventyr.
Måske kan man sove det væk
Resten af dagen var vi stort set ikke til at drive ud af bilen og da vi endte hjemme, gik vi på værelset og sov nogle timer, til aftenen faldt på og der blev menneskelige 32 grader. Så indtog vi restauranten og sad med skøn udsigt til Küchensee med småbåde, kanoer, kajakker og mennesker, der nød en sidste aftendukkert. Vi startede med en G&T og der fra bevægede vi os i adstadigt tempo gennem en flaske iskold rosé eller endte det med to?
Vi spiste skøn mad, nød at sidde i en temperatur, der levnede plads til både appetit og humør og hyggede os i det hele taget med at sidde og lave ingenting. Det er den allerbedste beskæftigelse, når temperaturen stadig rammer de 30 grader klokken 23.
Aftenen var en gentagelse af aftenen forinden, hvor vi også havde nydt at spise i hotellets restaurant ved bredden af søen. En succes tåler sagtens gentagelse og energien gik så fint i spænd med den løsning.
Det endte med en søvnløs nat
Da vi ramte værelset, var det bare at få placeret tårnventilatoren strategisk sådan, at den blæste luft ned over møre Kenneth og Liselotte hele natten. Det lykkedes, ligesom den forgående nat, men det var nu ikke sådan, at der blev køligt. Der blev heller ikke det, jeg ville kalde udholdeligt, men der blev så tilpas, at jeg sov nogle kvarter mellem de lange, vågne perioder, hvor jeg bare hysterisk travede mellem værelse og balkon i håb om at finde noget kølighed.
Næste morgen (nat for de fleste) stod jeg op og gik under bruseren. Vandet var ikke varmt, men kølede dejligt. Jeg nød det. Jeg afsluttede med tempereret vand, så jeg ikke skulle gå til af varme, når jeg efterfølgende trådte ud i virkeligheden. Bagefter tog jeg strikketøjet og satte mig ud på balkonen og lod verden og Kenneth vågne i deres eget tempo.
Ja, det er mig, der spiser om morgenen
Efter en skøn morgenmad – og ja, det er mig, der tager fra om morgenen – gik turen hjemad. Jeg strikkede det meste af vejen godt tempereret af aircon’en. Vi stoppede lige inden grænsen og handlede lidt af alt det, vi i virkeligheden ikke mangler. Bagefter holdt vi fokus og var hjemme på det, der føltes som et øjeblik.
Det har været et skønt pusterum og lige det, vi trængte til.
Nu er vi klar til igen at tage en tørn med fuld fart på hverdagen :-)
- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -
Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.
2 kommentarer
Pernille
10. september 2018 at 11:07Vi snakker om det, men endnu har vi aldrig været af sted en weekend. Jeg forstår ikke hvorfor, jeg er sikker på vi ville nyde det lige så meget som jer :)
Liselotte
11. september 2018 at 10:19Det er simpelthen så dejligt, Pernille og man bliver i den grad ladet op på energi-, men ikke mindst kærestefronten :-)