Det eneste, jeg har lyst til, er at stikke af

Det eneste, jeg har lyst til er, at stikke af i retning af sommerhuset. Jeg gider så gerne at sidde på en vakkelvorn klapstol midt i ingenting mod at få lov til at holde fri og nyde naturen og det skønne vejr, vi har for øjeblikket.

Yndlingspladsen lige udenfor køkkenet

Jeg har været der så ofte, at jeg allerede har fundet yndlingspladsen. Det er lige udenfor køkkendøren. Her sidder jeg med kig til klitterne og med hybenrosens duft i næsen, mens jeg lader stilheden kærtegne min sjæl.

Forleden aften var vi oppe at starte på lidt af det, der skal forvandle stedet til det, vi drømmer om. Vi er færdige med at rydde op og smide ud, så nu er det de grove arbejdshandsker, der skal monteres og den dag var det malerpistolen, der kom i arbejde ovre i annekset. Vi håber at få etableret et midlertidig sted at overnatte, for det vil unægteligt gøre det hele både nemmere og sjovere.

Jeg har det let

Jeg har det let, for med min godt forslåede krop, er der naturlig begrænsning på min fysiske formåen. Jeg er faktisk så sølle, at jeg selv kommer til at grine en del af det, når jeg da ikke bryder ud i gråd, fordi det fandengalemig gør så ondt, at jeg ikke kan lade være.

Jeg skal ikke tabe noget, for jeg kommer aldrig ned for at hente det igen. Jeg skal have hjælp, når det sker, men det bliver bedre. Jeg kan mærke, at det bliver bedre. Det går bare alt for langsomt, hvis du spørger mig.

Dirigentstokken og strikketøj

Jeg nøjes altså med dirigentstokken og mit strikketøj, for det er hvad, jeg kan overskue lige nu, men i stedet bruger jeg tiden på at drømme om alle de hvide vægge, de bløde hjørner, udsigten på en efterårsdag, hvor vi har tændt op i brændeovnen og så videre …

Kenneth skal nok nå at blive træt af alle mine planer, for det kan være frustrerende at være så langt fra målet, at det kun er irriterende at høre mig fortælle om, hvordan jeg forestiller mig, vi kan placere møblerne. Drømme er skønne … på passende tidspunkter ;)

Nordpå, vil jeg blive så længe…

Næste gang vi kommer nordpå, vil jeg blive så længe, at jeg når at se solen forsvinde i havet og himlen skifte til mørkeblå. Jeg vil nyde, at aftenen igen er kølig og jeg vil elske, hvis jeg endda skal have lidt uld om skulderen, men på én betingelse …

Varmen skal vende tilbage næste morgen. Og fortsætte. Langt ind i sensommeren må sommerens varme gerne blive hængende.

Jeg giver los i år og nyder bare. Uden tanke for andet. Sådan er det!

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.