Det går ikke så godt

Det går ikke så godt med at vedligeholde mit ellers højt elskede fristed. Jeg har fundet flere fristeder denne sommer, er jeg bange for.

Ude i virkeligheden er der en fantastisk sommer, der trækker mig ud i forskellige kroge af Danmark. Mest dem i Nordjylland. Lige nu allermest dem oppe omkring Rødhus, hvor jeg – sammen med Kenneth – ender flere gange om ugen. Nogen gange er det bare os. Andre gange er det med venner og/eller familie, men altid er det dejligt.

Forleden var det begge dele …

Kapløb kostede dyrt

Vi var taget til stranden for at aftenbade efter en meget varm arbejdsdag. Det var fredag. Anne og jeg skulle – fordi vi er tåbelige og meget lidt voksne – selvfølgelig hjemmefra konkurrere om, hvem der kom først i vandet deroppe. Jeg var smart, for jeg skiftede diskret til badetøj og havde på den måde et forspring. Troede jeg …

Da vi landede på stranden, skulle Kenneth absolut i gang med en længere historie, men selvom jeg ud af øjenkrogen kunne se Anne i gang med at skifte til badetøj, tog jeg det roligt. Jeg havde jo et forspring.

Den historie blev bare længere og længere

Kenneths historie var længere, end jeg havde håbet. Da jeg fornemmede, at Anne begyndte at gøre klar til at sprinte i retning af Vesterhavet, afbrød jeg Kenneth med et “beklager, men det må lige vente“, kastede mig ud af bilen, tabte fodfæstet og forsøgte forgæves at finde det igen, inden jeg landede HÅRDT og pladask i vandkanten. Virkelig hårdt. Så hårdt, at jeg var bedøvet de første minutter efter faldet. Jeg rejste mig, børste sandet af, grinte af mig selv og løb så ud i vandet til Amanda og Anne, som selvfølgelig nåede i, før jeg gjorde.

Der gik kun et minuts tid, så kunne jeg konstatere, at jeg havde slået mig. Meget.

På tredjedagen driller kroppen fortsat

Jeg har trykket nogle ribben, så det gør ondt at trække vejret rigtig dybt. Jeg slået en stor del af kroppen blå og sort. Jeg ligner en ulykke og jeg er bestemt ikke glad for at skulle forklare mine skader, for det er jo ynkeligt at ligne en sværvægtsbokser efter usandsynligt mange omgange i ringen og så skulle sige; “jeg faldt på stranden og nej, der var ingen, der spændte ben eller på anden vis medvirkede. Jeg gjorde det helt selv …”.

Det er bare grinagtigt pinligt …

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.