Aften på stranden er noget af det bedste, jeg ved

Jeg kørte først. Hjem og ud med Oskar. Han nød endelig at være sluppet ud af det varme kontor. Jeg gjorde det samme. Efter luftningen pakkede jeg lynhurtigt et vattæppe, noget frugt fra kurven i køkkenet, en pakke kiks, drikkevarer og så ventede jeg.

Så snart Kenneth var hjemme, pakkede vi bilen og snart efter var vi på vej nordpå. Op til vores yndlingsplet, for aften på stranden er noget af det bedste, jeg ved.

I Hune handlede vi. Brød, skinke og ost. Ekstra at drikke. En lakrids.

Vi ankom ved 18-tiden

Så var vi der. På Rødhus Strand. Ikke overrendt og slet ikke klokken 18, hvor langt størstedelen af strand-gæsterne var taget hjem for at spise. Vi gjorde det omvendt. Vi tog derop for at spise.

Aftensmad på sandbund

Jeg bredte tæppet ud i læ af bilen og så sad vi ellers der; midt i solen og med en temperatur, der var Syden værdig. Håndmadder smager bare bedre, når de indtages på en strand en sommerdag i juli. Det er reglen og der er ingen undtagelser.

Bagefter slog vi mave. Liggende tæt på tæppet med næsen i sky. Blå himmel. Svævende måger. Lyden af Vesterhavet i ørerne. Det bliver ikke bedre.

Øjnene blev trætte, når man lå der i solen. Måske jeg kom til at lukke mine et øjeblik. Bagefter gik vi ned til havet.

Intet havbad i denne omgang

Vi soppede. Ingen af os hoppede helt i. Vi var for trætte, for jeg er ellers vild med Vesterhavet, men i går orkede jeg intet andet end stille at nyde, så det gjorde vi. I den grad …

Vi nød den friske luft efter en dag på et indelukket og varmt kontor og vi regner det for ingenting at køre de par og fyrre kilometer for en aften ved havet. Jeg er sikker på, at Kenneth sagtens kan lokkes en anden aften… og en anden aften… og …

Stensamleren

Havet var ikke det mindste koldt og det lokkede, men som sagt blev det ved at soppe og samle sten. Jeg er stensamler. Om en hals. Det er skrækkeligt, for jeg slæber sten med hjem. Jeg havde dem tidligere i glas allevegne. Nu er de barberet ud af husholdningen, men jeg drømmer lidt om at etablere en ny og endnu større stensamling, hvis jeg nogensinde skulle være så heldig, at jeg får et sommerhus lige her.

Tænk om jeg gør det …

Det ville betyde, at jeg kunne være nær det hav, jeg elsker. Vesterhavet. Det, jeg savnede allermest, – naturligvis næst efter min familie – i årene i København. Det ville alligevel være fantastisk, selvom jeg jo hårdnakket påstår, at jeg ikke skal have sommerhus. Altså man har et standpunkt, til man tager …

Den skønneste aften i mands minde

Til sidst måtte vi pakke sammen og køre hjemad. Det gjorde ingenting, for vi havde haft akkurat den skønne aften, jeg havde håbet. Aftensmad på stranden er bare min yndlingsaftensmad, tror jeg. Duften, luften og friheden gør mig glad helt ned i storetæerne.

Det er ikke sidste gang, jeg pakker til en aften på stranden. Næste gang inklusiv havbad.

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.