Træt og varmesløv

Nogle aftener når jeg at blive så træt og varmesløv, at jeg bare falder ned i en stol og venter på, at tiden er inde for det kølige soveværelse og den tynde silkedyne. Sådan var i går lige ved at ende, men jeg nåede at trække mig selv op ved hårrødderne og endda lokke Kenneth med, da jeg besluttede, at jeg måtte ud i landskabet.

Ud at lufte både mennesker og maskine

Raketten skulle luftes. Den er sjovest på de små veje ude bag ved Gug. Himmerlands snoede veje i bakkede landskaber egner sig rigtigt godt til en Alfa Romeo Brera. Det gør mig ør af glæde at trække bilen ud og lægge kilometer efter kilometer bag mig, når jeg kører i så smukke landskaber, som dem vi har lige nu. I går var Kenneth med på passagersædet Selvfølgelig.

En smuk plet

Første stop er et af mine yndlings-steder på landevejen ud mod Nøvling. Her er et lille hjørne, som altid – på en sommeraften – ligger delvist i sol, delvist i skygge. Der er de bløde bakker, jeg er så forelsket i. Her er lærken, køer og i det hele taget bare indbegrebet af Himmerland og jeg elsker denne lille, beskedne plet, så selvfølgelig skulle Kenneth præsenteres for den. Han kan også lide den.

Den er bare smuk.

Bagefter fortsatte vi ud over Vårst, Torderup og Skovstrup, inden vi snirklede ind mod Hadsund Landevej og kørte gennem Gistrup og Nøvling hjem. Solen gik ned, mens vi trillede ad de små veje. Det var så utrolig smukt. Jeg ELSKER at køre aftentur med nedrullede ruder, vind i håret og røde kinder. Den lune aftenluft gjorde godt.

Is er godt på en sommeraften

På vejen hjem købte vi en is. Den smagte fantastisk. Bagefter trak vi torsdag, men måtte til sidst kapitulere og lade dag blive til nat.

WWKIP – World Wide Knit in Public – vi er klar!

I dag er det fredag. Om lidt er det weekend. I morgen strikker vi sammen ude foran Garnudsalg. Jeg glæder mig. Det plejer at være både sjovt og inspirerende.