Listen af gøremål er alenlang, men vi tager det ikke så alvorligt, for vi ved, at vi når i mål. Det haster ikke. Vi har vel nærmest vænnet os til, at vi lever midt i kaos. Det går sagtens, har vi erfaret.
Vi nyder nu alligevel, at vi igen har eget køkken at lave mad i. Jeg har fået ovnen sat ind i et skab, så den nu er i en rigtig dejlig arbejds-højde og jeg nød at bage boller forleden morgen. Det første bagværk siden, vi gik i gang med renoveringen. De smagte dejligt og ledsagede os på søndagens tur rundt i en lille bid af Nordjylland.
Drivhuspasning som frikvarter
Vi arbejder ufortrødent videre med de projekter, vi har gang i. Mens vi gør det, passer jeg også mine små tomatplanter og min enlige agurk. De står i drivhuset og de gror solidt nu, hvor jeg kan se, at de er landet rigtigt i kanpillærkasserne, jeg stillede derind som noget af det første. De har næsten fordoblet deres størrelse og lægger an til blomstring. Min ene chili præsterede en enkelt blomst i går, men der er flere på vej, kan jeg se.
Og så kom regnen endelig
Jeg nåede lige at trække den indenfor sent i går aftes, for jeg havde jo hørt, at der skulle komme regn i løbet af natten. Det skal jeg også love for, at der gjorde. Ved halv to-tiden i nat vækkede Oskar mig med en insisterende snude under min ene arm. Han stod og kiggede bedende på mig ved siden af sengen. Han HADER tordenvejr og jeg er ellers en totalt uindtagelig mur, når det kommer til at komme i sengen og sove, men lige der havde jeg ikke næn til et nej. Han endte oppe under min dyne med snuden gemt mod min hals.
Jeg skal love for, at der var torden og lynild i nogle timer. Oskar var svært tilpas med at sove ved sine mennesker og det gik nu fint at have ham liggende.
En dag som i går
I dag håber jeg på en dag, der ligner i går. Vi nåede en masse ting efter arbejde og alligevel nåede jeg at sidde på terrassen og strikke og spise søde, aromatiske kirsebær, mens jeg lyttede til en skøn lydbog; Ud og hjem af Winni Østergaard. Det er efterfølgeren til Helvig og heldigvis er der endnu en bog, når denne er slut.
Jeg holder meget af netop den type romaner, så jeg elsker tanken om, at det ikke er slut, når denne er slut. Skildringer af stille liv i en anden tid har jeg altid fundet fascinerende.
Mere regn og så tørvejr og sommer igen, tak
Det blæser og der kommer garanteret mere regn, men bare det slutter, inden vi rammer den sene eftermiddag, er jeg glad. Jeg kan se, at haven elsker regnen. Jeg kunne nærmest høre græsset gro denne morgen og der er ingen tvivl om, at vandet er tiltrængt. Det er velkommen, bare det stopper, inden jeg igen har tid til at nyde haven og den dejligste sommer i hundrede år.
- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -
Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.
10 kommentarer
Tina Nymann
5. juni 2018 at 21:48Suk, bare det var i det midtjyske at regnen havde faldet, for vi tørster altså også:-(
Sidsel
1. juni 2018 at 10:50Hvor lyder det dejligt, at I er ved at være på plads. Det må være en skøn følelse.
Og nu også med drivhus:-)
Er det rigtigt chili ikke går godt i spænd med tomater? Eller er det peberfrugter? Jeg har for første gang nemlig drivhus. Kun dog med tomater og krydderurter. Starter i det små.
Glæder mig til at se billeder fra huset.
Katja
30. maj 2018 at 09:04Kære Liselotte.
Det er dejligt og inspirerende at følge jeres renoveringsprojekt af huset. Jeg har selv været igennem en lignende gennemrenovering sidste år, og i år har haven stået for skud med nyinstalleret træterrasse.
Jeg kan bare sige, at jeg føler med dine forventninger og din glæde over så småt at finde på plads igen i hverdagen. Jeg er sikker på, at I nok skal få det kanondejligt, når der er sat den sidste finish på projektet.
God dag til dig og dine. :)
Liselotte
30. maj 2018 at 12:22Tak, Katja og ja, det er bare så dejligt, når man begynder at føle sig på hjemmebane i sit eget hjem igen :-)
Eva
30. maj 2018 at 05:04Uh, tak for tip om lydbog. Den serie må jeg have opstøvet.
Liselotte
30. maj 2018 at 12:11Den er skøn :-)
Lene
29. maj 2018 at 17:06Det er skønt at I nu kan bruge jeres nye hus. Og forventningens glæde er jo den største, så det er godt at der er noget at glæde sig til :-)
Oskar er en heldig hund. Tordenvejret ramte her ved seks tiden, eller der hørte jeg det i hvert fald. Vi kan nemlig sagtens sove fra tordenvejr. Ayla tog det også meget rolig.
Liselotte
30. maj 2018 at 11:54Vi elsker, at vi begynder at ane mere end konturerne af et hjem, Lene. Det er SÅ dejligt og jeg glæder mig til at invitere dig indenfor :-) Oskar er en lille piveskid, men skidt med det ;)
diana grønsted
29. maj 2018 at 11:25Kære Liselotte.
Ja, de er nu ikke noget som en varm hundesnude, hvor den end måtte befinde sig.
Men jeg kom til at tænke på, at Oskar jo er en ældre herre efterhånden, og ingen kende dagen…..
Så måske var det en god idé, at allerede nu få en ny “Oskar”, så den er kørt i stilling til den dag, Oskar ikke løber rundt mere. Så kan den også nå at blive lært op af “de gamle hundekunster”.
Det har min datter, der netop har 2 af samme slags, som Oskar, gjort. Da den gamle blev 10, købte de atter en Bobby, og han og Olfert har indtil nu har de haft 3-4 år sammen til stor fornøjelse for hinanden og deres mennesker.
Selvfølgelig fylder de lidt mere i sengen i tordenvejr : – ), men hvor tit er det?
Dejlig I kan se, indmaden i huset kommer til at fungere, selv om I ikke er i mål.., men den, der venter på noget godt………..
Gode tirsdagshilsener fra Diana
Liselotte
30. maj 2018 at 11:52Jeg har truffet en beslutning om – for flere år siden – at vi ikke skal have hund igen. Vi kommer til at savne det frygteligt, men vi er også meget afhængige af andre, når vi rejser. Mor passer altid gerne og det vil hun jo fortsat gerne, men hun skal ikke altid være ramt af vores ferier og en hundepension… hmmm, det er jeg bare ikke så vild med, så ingen ny hund til os. Endnu da, for man ved jo aldrig ;-)