Sikke da en dag, vi har fået forærende

Sikke da en dag, vi har fået forærende denne mandag. I går var nu heller ikke ringe, men vi brugte den indenfor, for vi er endelig på vej ind i hovedhuset og det kræver en del flytten frem og tilbage. En del af dagen blev brugt på at undres over, hvor meget vi har nået at flytte ind i lejligheden. Jeg tænkte på et tidspunkt, at jeg aldrig blev færdig med at flytte mine ting tilbage, men det endte jo med ikke at være sådan.

Jeg elsker mit værelse, så det var savnet

Nu er alt (næsten… tror jeg da …) flyttet tilbage og jeg har igen fået eget værelse. Sikke jeg har nydt det allerede, men jeg har nu også tilbragt en del tid i køkkenet sammen med Kenneth. Altså ved spisebordet. Resten mangler lige lidt, inden det rigtigt bliver funktionelt, men vi vejrer morgenluft og er bare så glade for det hele.

Det bedste var, da jeg fik øje på flyttekassen

Det bedste ved i går var, da jeg gik ned i den anden ende af huset. Jeg fik lyst til at suge lyset ind, for det har vi ikke været forvænte med i det værelse. Engang var det soveværelse og siden har det stået som en skamplet med alverdens skæve ting samlet bag en lukket dør. Sådan er det ikke mere.

Drømme, der får vinger

Der er simpelthen en, der er flyttet ind, opdagede jeg, da jeg fik kigget i det rigtige hjørne. Jeg smiler stort ved tanken om, at han allerede har flyttet ting indenfor.

Der står højtalere op ad den anden væg. Han ved lige præcis, hvilke det skal være, så de er fundet frem. Der er planlagt biblioteksreol på bagvæggen og lige nu kigger han efter den stol, han gerne vil have ind på værelset.

I den anden ende af huset står stadig alle vinylerne. De skal sorteres og siden sættes i reolen. Sammen med den store samling af CD’er, går jeg ud fra, men vinylen har den største plads i hans hjerte og det var først forleden, han sagde højt, at den digitale lyd er ved at være udholdelig.

Jeg glæder mig på Kenneths vegne. Det er på tide, at han igen får et dejligt sted at lytte til musik, som han kan lide at lytte til det.

Værktøjet er ikke pakket væk

Vi har stadig brug for værktøjet. Vi er et stykke fra målet, men vi er fortrøstningsfulde og glæder os lige nu bare over, at det lysner. Vi skal nok nå derhen. Vi ved det. Det sidste, er det bedste.

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.