Alt er, som det har været de sidste uger. Vi bor fortsat på få kvadratmeter og vi klarer os, men føler efterhånden, at vi er en smule låst af hele tiden at mangle vores ting. Det gør ikke så meget i hverdagene, hvor vi alligevel først er hjemme de fleste dage efter klokken 18. Så skal der bare laves aftensmad og resten af aftenen er fint brugt på at slappe af med ingenting.
Weekenderne er en anden sag. Vi savner at kunne komme ud på terrassen og gøre forårsklar. Jeg har et drivhus stående, der lokker med muligheden for krydderurter og andet godt. Vi savner vores stue, pladsen og ikke mindst et større køkken. Det bliver vidunderligt at flytte tilbage og vi glæder os.
I dag blev vores gulv leveret. Vi vejrer morgenluft.
Når det hele bliver for småt og alt driller
Når det hele bliver lidt for småt, kører vi en tur. Sådan havde vi det i går, så vi kørte ud i det blå på må og få. Først endte vi i Mariager, men det tog os kun et øjeblik at finde vej ind gennem Hadsund og ud til østkysten. Vi fulgte lystlinjen helt til Sæby, hvor vi endte med at indtage aftensmaden med udsigt til havgus, der havde lagt sig tungt og tæt over lystbådehavnen.
Nordenfjords gjorde vi holdt i en skøn lysning i skoven. Vi nød duften af gran og mos, mens vi trak vejret helt ned i maven og udnyttede øjeblikket med sol og varmt vejr. Ingen vind og læ gjorde det til en dejlig stund.
Lidt eventyr hælper på følelsen af at være spærret inde
Det hjælper lidt på følelsen af at være indespærret, når vi tager en tur ud i det blå og vi holder jo meget af de ture. Ingen planer er det bedste, vi ved. Vi er gode til at komme vidt omkring og vi improviserer undervejs, så vi får set de sjoveste pletter i Nordjylland. I går tog vi indenom et par loppemarkeder, men vi fandt ikke det helt store. Et smukt, solidt keramisk fad blev Kenneths bytte og jeg nøjedes med et par strømpeholdere til vores søde svigersøn.
Enighed omkring farveholdningen
Vi nåede også indenom et bolighus, som måtte lægge ryg til vores afklaring af farvevalg til de nye saloner. Vi var svært enige, som vi oftest er, så der var ingen sværdslag, men bare et par beskedne indkøb til de ny-malede vindues-karme, når vi kommer så langt.
Fik jeg sagt, at vi glæder os til at flytte tilbage til hovedhuset? Det gjorde jeg vist, men jeg gentager gerne. Vi glæder os :-)
- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -
Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.
8 kommentarer
Lone Rafn
23. april 2018 at 09:35Dejligt at høre, at vi ikke er de eneste der “kører tur” ;) Vi gøre det også. Korte eller lange ture uden egentlige mål. Vi kalder det en “ud-af-huset-oplevelse”, og det giver nyt syn og ny energi. Som barn grinte jeg lidt i det skjulte, når min Mormor fortalte at de havde været ude og køre en tur, og min store skræk var, at jeg skulle med. Men i dag forstår jeg det hele meget bedre. Tak for dine skriverier, Liselotte :)
Liselotte
23. april 2018 at 10:14Jeg har altid elsket at køre tur. Jeg har gjort det hele mit liv. Først med mine forældre og siden med Kenneth. Jo, jeg holder meget af det :-) – måske lige med undtagelse af teenage-årene, som helst skulle tilbringes i selskab med vennerne ;)
ingegerd
18. april 2018 at 14:18Jeg er sikker på at jeg taler for mange, når jeg skriver, at vi er rigtig spændte på billederne af det færdige hovedhus. Kærlig hilsen fra http://www.ingegerd.de
Liselotte
19. april 2018 at 09:27Jeg glæder mig også for vildt, til det engang er færdigt derinde :-)
Conny
17. april 2018 at 09:15Sådan en tur ud i det blå/grønne sætter virkelig gang i endorfinerne.
Liselotte
19. april 2018 at 09:06Det er slet ikke så tosset, Conny og det hjælper på følelsen af at være spærret inde :-)
Marianne
16. april 2018 at 17:44Kan godt forstå I glæder jer til at komme på plads:)
Vi fik slebet gulve i hele hytten for nogle ar tilbage og der levede vi på første salen. Synes der er noget hyggeligt ved at leve så småt og primitivt, i en periode.
Dejligt I trækker stikket og vejret ved at tage ud i det blå :)
Liselotte
17. april 2018 at 07:28Vi syntes også, at det er sjovt og hyggeligt at leve småt for en tid, men den tid er ved at nærme sig sin udløbsdato. Nu glæder vi os til at komme ind i hovedhuset igen :-)