Jeg er blevet udelukket fra mit værelse for længe siden. Det bliver ikke foreløbig, jeg kommer derind. Jeg var forudseende nok til at pakke en lille samling projekter, så jeg ikke løber tør, men jeg glemte at tage nogle af de færdige yndlinge med ud fra værelset.
Nu ligger mit Hipster Shawl derinde og det er jeg ellers temmelig glad for at bruge. Det er strikket i dobbelt højlandsuld og er skønt varmt, men det hjælper jo ingenting, når det ligger et ikke tilgængeligt sted.
Det blå Mellow må i arbejde i stedet
Jeg huskede til gengæld mit blå Mellow og det er så i stedet blevet slidt på de råkolde morgener, når Oskar og jeg går gennem kvarterets morgenstille gader. Det er strikket i Manos del Uruguay i kvaliteten Maxima og er blødt som smør og varmt som bare pokker.
Egentlig er sjalet en smule for lille i forhold til, hvad jeg foretrækker, men det er alligevel endt med at blive et af mine foretrukne både ude og inde. Dog mest brugt som tørklæde. Det varmer skønt om halsen, når vi traver ned ad Ådalsvej med retning mod Ådalen. Oskar forrest og mig halsende bagefter.
Kenneth må ud med vilddyret – det er i hvert fald ikke udelukket
I aften må han lokke Kenneth med ud at gå, for jeg bliver her til langt ind i aftenen. Jeg skal undervise i at klippe i strik og det elsker jeg, for det er det dejligste i verden at se den begejstring, der breder sig, når det går op for gæsterne, hvor let det er – og for øvrigt slet ikke spor farligt.
Indtil gæsterne kommer, skal jeg nyde mit ny-indrettede kontor. Nu ligner det noget, jeg har haft en finger med i spillet omkring og jeg er ved at være tilpas herinde. Der mangler de sidste ting, der skal gøre det rigtig hyggeligt, men jeg er virkelig godt på vej og jeg elsker det. Det er da på tide, at jeg fik mig taget sammen …
- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -
Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.
5 kommentarer
Hipster Shawl er endelig færdigt af Slagt en hellig ko
16. september 2018 at 15:26[…] er vild med det. Det er nummer to af slagsen og denne gang har jeg valgt at strikke det i Manos del Uruguay’s kvalitet Maxima. Det har […]
Marianne
23. marts 2018 at 15:41Endnu engang billeder af det skønne strik du laver. Det er så inspirerende at følge dig. Skøn weekend til dig. Jeg er gået på påskeferie og der skal strikkes og hækles. Væksler mellem mine projekter. Sååå skønt. Kvalitets tid.
Liselotte
23. marts 2018 at 15:59Hvor dejligt med påskeferie – jeg er misundelig og jeg håber, at du nyder det :-)
Lone Arildsø
22. marts 2018 at 17:49Hipster sjalet ser spændende ud, findes der mon en opskrift?
Liselotte
23. marts 2018 at 12:59Det gør der. Prøv at Google. Det er en engelsk opskrift af Joji Locatelli :-)