Brunch på Helmuth

Det er muligt, at solen skinner og har gjort det siden morgenstunden, men hold nu op, som der er koldt ude. Vi skulle gå ganske kort tidligere i dag for at nå bestemmelsesstedet for vores brunch med Mikael og Oline og jeg nåede simpelthen at komme til at fryse for alvor på bare den korte tur fra Rantzausgade til Boulevarden. Jeg gik vel 300 meter, hvis jeg skal gætte og jeg frøs som en lille hund, da jeg drejede om hjørnet og fik øje på de unge mennesker.

Måske tænker du, at jeg så skulle have klædt mig bedre på og du har ret. Jeg var faktisk iklædt to uldne jakker. Den ene ovenpå den anden. Inden dem, var der flere lag af tekstiler og det hele var suppleret med støvler og et uldent sjal om halsen, så man kunne godt foranlediges til at tro, at det ville række. Det gjorde det bare ikke og mere ville have været bedre, men så var det et held, at der var varmt hos Helmuth, hvor vi havde sat hinanden i stævne.

Brunch på tid

Vi skulle prøve deres brunch. Det var såmænd udemærket. Faktisk var der ikke noget at klage på. Kun to ting kunne jeg have ønsket mig anderledes og det var måske at stedet havde været hyggeligere, men det er jo en personlig præference og har intet med mad eller betjening at gøre. Det har jeg intet at udsætte på. Den anden ting var, at jeg synes, at det – selvom stedet naturligvis på den måde tjener mere, hvis der er kunder til det – ikke er i orden, at jeg får et – for mig – beskedent vindue på 1 time og 50 minutter til at ankomme, blive placeret, stå i kø for at hente diverse ved den buffet, der udgør brunchen, spise, hygge, betale og forlade stedet, men det er tilsyneladende betingelserne og det var ikke noget, vores bestiller havde været opmærksom på, da bordet blev booket.

Vi nåede det, men jeg kunne sagtens have brugt mere mad – jeg er en langsom spiser – og jeg kunne bestemt også godt have brugt mere tid til at tale med de andre, slappe af og hygge mig. Også efter maden, hvor jeg nyder at sidde lidt og slå mave, inden jeg skal videre ud i byen.

Gider jeg så det en anden gang?

Det sidste gør, at jeg ikke bestiller bord på Helmuth en anden gang. Jeg betaler, så jeg bestemmer også, hvornår jeg er færdig og klar til at forlade stedet igen og det skal ikke være før jeg er mæt af både mad og selskab.

Gad vide hvad der gik galt der?

Efter maden var vi oppe omkring Athena Smykker for at hente min ring, som har været ude for at blive gjort mindre. Det var ikke lykkes. Jeg ved ikke, hvad der er sket, men den er kommet tilbage i akkurat samme størrelse, som den havde, da jeg indleverede den. Det er ikke Athena Smykker, der har skylden for det, men en samarbejdspartner, som tilsyneladende har sovet lidt i timen. Nu tager vi den en gang til for Prins Knud og så skal det nok ende med at lykkes. Ringen er helt sikkert værd at vente på og servicen er altid i top i butikken. I dag var ingen undtagelse :-)

Ingen bytur til mig i dag

Kenneth havde glemt en aftale, så i stedet for en dag, hvor vi kunne slentre en tur gennem Aalborg, måtte vi ret hurtigt retur til Gug. Her sidder jeg nu og nyder, at det ikke var mig, der skulle til møde, men mig, der kunne tage Oskar med ud i det gode, men kolde vejr.

Nu er det vist tid til en eftermiddagskaffe og lidt strik. Jeg gider så gerne.

God lørdag til dig ♥

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.