Kenneth skulle være i lufthavnen

Vi har været tidligt oppe i dag. Kenneth skulle være i lufthavnen allerede klokken 9 og måske vidste vi godt, at der ingen trafik er i byen på en søndag morgen, men det er bare heller ikke særlig rart at være sent på den, når man skal nå et fly, så hellere for tidligt, end for sent.

Lige nu hænger Kenneth et sted over Alperne, hvis jeg kan regne rigtigt. Han har været ovre at gøre stop i London og lander snart sydpå i støvlelandet. Han har fået sig en oplevelse med Norwegian på den korte tur over Nordsøen. Der skulle sælges en del på meget kort tid, så Kenneth blev helt forpustet på personalets vegne, men landede altså i god tid i London, så han i ro og orden fandt næste gate. City-Hopping på denne her måde er vist ikke særlig sjovt, for han nåede ikke meget andet end at finde næste gate, men det bliver anderledes, når han når frem. Så bliver der lidt tid til at trække vejret og nyde god mad.

Jeg er bedst, når vi er to

Jeg savner ham. Allerede. Jeg er ikke god uden ham. Sådan er det bare og ja, det er måske et resultat af vores fælles liv og de tab, det har budt os, at jeg helst vil have ham indenfor rækkevidde altid, men sådan er det altså. Jeg er ingenting uden ham. Jeg savner ham og glæder mig allerede til, at han er hjemme igen. Jeg glæder mig meget.

Tiden skal gå med noget

Jeg har brugt dagen på tøjvask og tur med Oskar, akvarelmaling, strik og podcast, kaffe og italienske småkager, for de trøster så godt, når man savner.

Jeg må tage mig sammen …

Jeg er møgforkælet

I aften har jeg nem aftensmad. Kenneth har selvfølgelig lavet mad, så jeg bare skal varme en skøn, hjemmelavet moussaka og du hører ikke mig klage og jo, jeg ved godt, at jeg er forkælet og jo, jeg sætter stor pris på det.

Jeg skal hygge mig med Oskar og lidt af de film og serier, Kenneth ikke gider. Man skal jo danse, mens katten er ude, siges det. Jeg skal også tegne og male lidt mere. Jeg skal strikke. Jeg er lige blevet helt færdig med to ting, så der er plads til, at jeg færdiggør mit Paris Toujours #2 og måske kaster mig over et kæmpestort projekt, jeg er startet på, uden helt at gøre mig klart, hvor stort et arbejde det er.

Variation er måske nøgleordet

Jeg har lovet mig selv, at jeg skal variere strikkerierne i 2018. Noget let og noget svært. Noget hurtigt og noget tidskrævende. Noget på tykke pinde og noget på tynde pinde. Det giver overskud på strikkefronten og jeg er allerede nu – kun halvvejs gennem februar – i mål med et imponerende antal projekter. Det fortsætter sikkert ikke, men det vigtigste for mig er, at jeg holder fast i glæden ved at strikke.

Lige nu kan jeg slet ikke lade være.

Jeg hygger mig også med at have fundet akvarel-farverne frem igen. Jeg drømmer om at bruge mere tid på fordybelse med papir, blyant og farver, så jeg prøver at gøre lidt hver weekend. Jeg bliver så utrolig glad af det og jeg sætter mig gerne, når Kenneth så tager et par timer nede i GARNUDSALG.DK, for at farve garn.

I dag blev det til ganske lidt, men lidt er bedre end ingenting. I morgen er der atter en dag :-)

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.