Lørdags blå time er lige på trapperne

Lørdags blå time er lige på trapperne. Jeg nyder at sidde på mit værelse med kig ud i den.

Jeg er fortsat slet ikke rask og jeg er så ked af det, for i dag er vi inviteret ind til Mikael og Oline. Vi skulle møde Mikaels forældre og jeg har glædet mig. Jeg kender allerede Mikaels mor. Ikke at nogle af de unge mennesker vidste det, da de fandt hinanden, men jeg kender hende fra mit tidligere arbejde som tegnsprogstolk. Hun arbejdede dengang et sted, hvor jeg tolkede fast, så aftenen i aften var virkelig noget, jeg havde set frem til både fordi jeg ved, at hun er et virkelig dejligt menneske, men også fordi jeg skulle lære Mikaels far at kende og så skulle jeg i det hele taget have været i fantastisk selskab.

Det skal jeg fortsat, men det begrænser sig til Kenneth og Oskar. Nå ja… og Kleenex, Panodil og næsespray.

Bedst tjent med det stille liv

Det gør ingenting at måtte kapitulere og udsætte for ærligt talt, er jeg slet ikke på toppen endnu. Jeg er nok bedst tjent med endnu en dag hjemme og det samme kan jeg sige for Kenneth, som heller ikke er rask endnu. Han er syg på anden uge og det lover jo ikke godt for min rekonvalescens.

Jeg har dog nægtet at lade mig slå helt ud af sygdom, så jeg fandt mel og energi frem tidligere i dag og bagte nogle brød, som endte som sen frokost og også skal supplere aftensmaden.

Improvisation bliver bedre og bedre jo mere erfaring man får

Jeg improviserer, så der er ingen opskrift. Jeg hælder en liter vand i min absolut foretrukne skål til netop denne type brød, som ikke behøver æltning. Jeg bruger den grønne, store Tupperware®, som jeg ikke længere husker, hvor jeg har fra. Den har låg. Den er perfekt at røre en tynd dej sammen i og så er det så utrolig nemt at smide låget på og enten sætte den køligt natten over eller blot – som i dag – lade dejen hæve på køkkenbordet i nogle timer.

Når dejen bobler – hvis den da ikke af sig selv smider låget og vokser ovenud af skålen – tænder jeg for ovnen og går i gang med at fordele den på bageplader. Jeg drysser altid med flagesalt og i dag fik de også et drys af mine ovnbagte sesamfrø.

Vi elsker sesam

Sesamfrøene er vi nærmest afhængige af her i huset. Jeg laver en hel pose ad gangen. Jeg fordeler dem på en bageplade og sætter dem i ovnen ved 150 grader. Jeg vender dem, når de har taget farve og sørger hele tiden for at holde øje med dem. Bagefter lader jeg dem køle helt af, inden jeg kommer dem på glas med lufttæt låg. Vi drysser dem på alverdens ting, men særligt på salater er vi vilde med dem.

Brødene bager jeg ved 225°. Hvor lang tid er afhængig af så mange faktorer. Hvor våd var dejen? Hvilken type mel anvendte jeg? Hvor store brød lavede jeg? Og så videre …

Resultatet var værd at vente på og med en god ost eller lidt af den italienske pølse, vi havde med hjem fra Toscana, er der ikke et øje tørt.

Det er tid til sofa, strik og hygge med Kenneth. Dette er sådan en lørdag, som på trods af aflysning af hygge, nok skal ende helt fornuftigt. Jeg er sikker :-)

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.