Torsdag var endnu en af de dage, hvor jeg brugte tiden på ingenting, men nu har jeg da pakket ud. Jeg har også været forbi lægen. Jeg har ryddet op. Jeg har strikket en smule, tegnet og malet, skrevet i mine bøger og ajourført mine kalendere for de næste par uger. Jeg har med andre ord lavet meget ingenting.
Jeg er stadig syg. Mine ører er helt umulige. Jeg er næsten døv på det ene og det andet gør bare lidt ondt, men det forsvinder vel igen og så længe jeg kan tillade mig at gøre alting i mit eget tempo, går det sagtens.
Jeg skulle egentlig til et møde
Jeg skulle egentlig til møde nede i GARNUDSALG.DK i dag, ligesom jeg skulle været startet op med kursus i aften, men det måtte jeg desværre opgive. Jeg er simpelthen ikke frisk nok og jeg er også usikker på, om jeg måske stadig smitter, så der er ingen grund til at dele ud af denne virus og derfor sidder jeg altså her på Tjørnevang og kigger ud. Vejen er stille. Meget stille.
Når plejehjem gør livet stille
Der sker sjældent det helt store her på vejen, men den er ekstra stille for øjeblikket. Vores naboer er lige flyttet på plejehjem. I to etaper. Først flyttede hun og efter et par måneder flyttede så også han og nu er huset tomt og vejen stille. De havde meget hjælp til sidst, så der var plejepersonale forbi mange gange om dagen. Nu kommer der ingen i denne ende af vejen ud over dem, der af vanvare ender hernede og bare vender og er væk igen i en pokkers fart.
Jeg holder af den stilhed. Meget.
Jeg elsker at sidde på mit kontor og nyde udsigten og se årstiderne skifte eller den blå time nærme sig. Jeg nyder, at solsorten kigger forbi ind imellem og kastanjen på gårdspladsen er populær, når det er tid for at synge til hele nabolaget, så der er noget, jeg kan glæde mig til.
Jeg er mindre vild med mit forbrug af Kleenex, næsespray og Panodil.
Det går vel over igen …
- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -
Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.
5 kommentarer
Anny Nielsen
9. februar 2018 at 10:20Rigtig god bedring til dig og alle andre, der er ramt af sygdom
Violykke
8. februar 2018 at 22:13Det der agern, hvor er det fra, har søgt men ikke rigtig fundet. Rigtig god bedring, sygdom er bare noget møj.
Liselotte
9. februar 2018 at 08:46Agernet er fra japanske Amirisu, men de er svære at få fingre i. Det tog mig det meste af et år, inden jeg var så heldig at få fingre i et, men de er på lager lige nu, så skynd dig :-)
Signe
8. februar 2018 at 20:04Åh, din stakkel! Er selv døv på 2. uge, men kan da høre, det klikker lidt derinde ;) Der er med andre ord håb for, jeg snart kan høre igen. Snotten vil til gengæld ingen ende tage, og når nu vi ikke kan få ordentlig vinter her i landet alligevel, så vil jeg bare se frem til forår. Forhåbentligt et godt et af slagsen i år :) God bedring til dig.
Liselotte
9. februar 2018 at 08:31Jeg er temmelig træt af det her, for det er så langt fra ved at aftage, at jeg er ved at blive tosset, men der er ikke noget at gøre. Jeg må væbne mig med tålmodighed og håbe, at weekenden bringer bedring :-)