Så er det godt, at andre gør det for os

Januar er godt i gang. Tiden løber af sted med os og vi glemmer ind imellem at stoppe op og orientere os meget længere frem end de nærmeste minutter, men så er det godt, at andre gør det for os. Vi har lige modtaget en email fra en af vores italienske leverandører, som spørger, om vi har mulighed for at kigge ned. Han har lidt forskelligt, han mener, vi kunne være interesseret i og eftersom han plejer at have ret, er vi på nippet til at arrangere årets første forretningsrejse.

Der er alt for mange arrangementer

Skal jeg være ærlig, kan jeg slet ikke overskue det lige nu. Der er alt for mange arrangementer i min/vores kalender, men udsigten til måske at kunne hente nogle rigtigt gode luksusgarner til Danmark er så fristende, at vi nok ender med at tage afsted og kender jeg mig selv ret, så ender jeg med at nyde timerne med Kenneth, for vi har travlt og skal nå meget, når vi er afsted, men vi formår alligevel at kombinere arbejdet med timer til bare at være sammen og sludre om løst og fast.

Vi endte midt i Alperne på et lille skihotel

Sidste år i januar var vi også afsted. Vi endte i en skøn, lille by; Splügen, i Alperne, da vi skulle have en af turens overnatninger og på grund af vejarbejde var blevet gelejdet ind i Schweiz. Højt oppe i Alperne begyndte mørket at falde på og vi måtte finde et sted at gøre holdt for natten. Det endte med at blive Splügen og vi landede på Hotel Piz Tambo lige indenfor bygrænsen.

En snitzel på størrelse med et møllehjul

Vi gik aftentur med udsigt til sne-klædte bjergtoppe. Sneen knirkede for hvert skridt vi tog og hurtigt var vores kinder røde af frost og frisk luft. Mørket faldt på, mens vi gik gennem byen og hjemme igen spiste vi en snitzel på størrelse med et møllehjul nede i restauranten, som lå i stueetagen og var tæt besat af lokale, som hyggede, grinede og skullede den ene store øl efter den anden ned med et imponerende tempo. Vi drak en kop kaffe, inden vi kravlede under dynen helt oppe under taget, hvor vores værelse var placeret.

Vi har fundet det perfekte sted at bo i Toscana

Næste morgen fortsatte vi sydpå. Vejen over Splügen Passet var nem at følge og inden længe gled vi ned langs Lago di Lugano i retning af Toscana, vores slutdestination.

Vi har fundet et skønt hotel i Pistoia, vi benytter os af. Byen ligger godt i forhold til de leverandører, vi skal besøge dernede. Vi skal i både nord, syd, øst og vest og midt i alt det ligger Pistoia, så det giver rigtig god mening af indlogere os lige der.

Sådan bliver det sikkert også denne gang og jeg elsker at lande på hotellet, hvor vi nu bliver genkendt. Det føles næsten som at komme hjem. Det giver mig ekstra overskud at kende hotellet. Jeg ved hvor alting er. Jeg kender faciliteterne, ringer glad og gerne efter roomservice, hvis vi er trætte og ugidelige efter en lang dag på farten.

En toscansk frokost er ikke det værste, jeg ved

Overfor og i forbindelse med hotellet ligger den bedste restaurant. Man spiser forrygende derovre, så der er slet ikke brug for at bevæge sig langt væk for at stille sin kulinariske eventyrlyst. Det sker sagtens lige over gården.

Nok synes jeg ikke, at tiden er til en tur ud, men eventyrlysten er intakt og udsigten til måske endelig at se lidt sne – i turen over Alperne – frister. Det ender nok med, at jeg melder klar, når Kenneth lige om lidt spørger, om vi skal tage afsted. Jeg gider jo godt.

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.