Ensomhed og stilhed dybt inde i en svensk skov

Jeg drømmer om ferie. Sådan er det. Fri. Ensomhed og stilhed dybt inde i en svensk skov. Vinter. Sne. Kæreste, brændeovn, strikketøj og gode bøger. Lange gåture i granskove, der dufter af skovbund og knager af frostsne under støvlerne. Intet sindsoprivende, men bare nærmest ingenting andet end ingenting. Det ville passe mig fint.

Jeg vil bruge weekenden til at efterligne drømmen. Ensomhed kan være trist, men jeg tænker det mere som alenetid og stilhed. Det kan sagtens kombineres med Kenneths lejlighedsvise selskab. Vi er gode til at være sammen – også hver for sig. Sneen og brændeovnen kan jeg måske kaste en hvid pind efter, men kæresten, strikketøjet og de gode bøger kan jeg mønstre og det er slet ikke så ringe endda. Det kan gøre en forskel på en flosset sjæl, ved jeg.

Jeg vågner langsomt i dag

Granskove er her ikke, men jeg sidder på mit værelse med udsigt til gårdspladsen og de mennesker, der er i gang og spadserer forbi udenfor vinduerne. Jeg er ikke mere i gang, end jeg sidder stille med Mads & Monopolet, kaffe og strikketøj. Jeg vågner langsomt i dag, for det har jeg brug for.

Jeg har lige lukket af, hæftet ender, vasket og lagt til tørre. Sweater nummer to anno 2018 er færdig. Jeg ved ikke, om det bliver betegnende for året, at der er så meget fart på strikketøjet, men jeg tvivler. Det handler nok mest om, at jeg har haft lyst til at strikke disse to sweatre. I morgen skal de afleveres. Ingen har ønsket dem, så det er spændende at se, om de alligevel kan bruges.

Jeg har masser af projekter, der er startet og ikke færdige

Jeg er i gang med mange forskellige ting og jeg er startet på så meget i november/december, at jeg kommer til at grine, når jeg ser på projekterne. Det giver ingen mening, men ind imellem får jeg anfald af startitis og får startet så mange ting op, at det aldrig kommer til at give mening. Så rydder jeg op i dem efter et stykke tid. Når jeg med sikkerhed ved, at de ikke bliver til noget, opgiver jeg og piller op, lægger strikkepindene på plads og glemmer alt om, at jeg nogensinde startede det op.

Det betyder ingenting for, at jeg har brugt timer på at strikke på noget, der ikke bliver færdigt. Jeg har nydt at strikke, mens det stod på. Det er det vigtigste.

Døgnet har for få timer, når man er vild med at strikke og hele tiden lader sig friste af nye modeller. Jeg har f.eks. en svaghed for næsten alt, der kommer fra Brooklyn Tweed. Det er ikke meget, jeg ikke har lyst til at strikke fra deres efterhånden rigtigt store katalog over smukt strik og det betyder også, at jeg har en strikke-liste, der er alenlang og ikke kun rummer de modeller, jeg forleden delte herinde. Der er mange flere. Mange flere …

Jeg har fundet et projekt frem af gemmerne

Jeg har som sagt afsluttet et par projekter. Der ligger jo – som beskrevet ovenfor – masser af andre projekter, som kan genoptages, så det er præcis, hvad jeg har gjort. Jeg er dykket ned i kurven med igangværende strik og jeg dukkede op med Veronika Cardigan.

Jeg var kun nået til starten på ribben, men det kan der jo gøre noget ved. Jeg er i gang. Jeg ved, at den bliver brugt, hvis jeg når i mål, men det holder hårdt at strikke med både pindestørrelse og dobbelt garn, men sikke lækker, den allerede tegner til at blive. Jeg er absolut vild med den og vil så gerne, at den bliver færdig. Bagefter er der et par store cardigans, der venter. Jeg glæder mig.

Lørdag er godt i gang. Kaffen er varm. Torvet har stadig åbent. Jeg har timer til fri leg.

Jeg er svært tilfreds med livet lige nu ♥

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.