Lange dage i bedste selskab, det er hvad jeg elsker. I går havde jeg en af dem.
Tirsdag aften havde vi strikkecafé i Garnudsalg. Det er altid hyggeligt. Vi samles en masse omkring en fælles interesse og det kan aldrig blive kedeligt. Der er masser af idéer at hente og også mulighed for hjælp, hvis vi er rendt ind i problemer med vores projekter. Der bliver selvfølgelig også grinet en del. Det kan jeg godt lide.
Man kan sagtens tale sig langt ind i natten
Forleden fortsatte vi med at grine hjemme i sofaen, Ulla og jeg. Jeg havde nemlig fået lokket Ulla op en aften inden vi egentlig skulle ses, for en strikkecafé skal hun da med til, når det er så oplagt, som det var denne gang. Vi landede hjemme i sofaen ved halv elleve tiden og så fortsatte vi ellers med at strikke og snakke til langt ind i natten. Der var nemlig mange ting, der skulle vendes, inden vi fandt vores senge.
Pyjamasdag med plads til bløde gevandter og god tid
Vi havde lovet hinanden en pyjamas-dag, så sådan blev det. Blødt tøj, højt hår og ingen planer. Sofaen fik igen glæde af os og vi afbrød kun strik og snak, da vi trak ud i køkkenet til frokost for en kort bemærkning. Vi røg lige tilbage i de bløde puder efterfølgende, for aftalen var, at sådan skulle dagen være og der var vist ingen af os, der syntes, det var svært at efterleve. Vi hyggede os.
Jeg har levet højt på den dag denne torsdag, for det var dagen, hvor alt var op ad bakke, men det bliver bare nemmere, når man er tanket fuld af glæde, kærlighed og taknemmelighed over at kende så dejligt et menneske, som Ulla. Selv meget irriterende computer overlevede jeg tidligere i dag og jeg er sikker på, at det skyldes, at jeg har tanket overskud i går.
Jeg strikker blå overraskelse
Jeg strikker på en smuk, blå sweater. Jeg strikker den i Den Blå Time og den bon’er temmelig blå ud på skærmen her, men den ER virkelig smukt blå og som med alle farver, så er denne også meget, meget blå i det rigtige lys, men mest af alt er den bare rigtigt pæn klassisk blå, når man ser den i almindeligt lys.
Jeg prøver at inkorporere nye, dejlige vaner og hyggelige hverdagsøjeblikke
Det er nyt år og derfor også en påmindelse til mig om, at jeg har muligheden for (delvist) at modellere min egen hverdag, så jeg arbejder på at fylde den med flere af de ting, jeg elsker. Det betyder også, at jeg har sat en del små skibe i søen og et af dem er lastet med skriblerier i form af tegninger, ord og kladdehæfter, der langsomt fyldes med alt mellem himmel og jord og allerbedst med kærligheden til at skabe med hænderne, for det er lige præcis der, min passion ligger gemt. Det er i de øjeblikke, at jeg fortaber mig. Jeg fordyber mig. Jeg forsvinder ind i en verden af pensler, farver og skønne drømme og jeg har godt af det, kan jeg mærke.
Jeg minder mig selv om, at jeg skal nyde mine bøger. En af dem, der dagligt bringer glæde, er How to be a Wildflower af Katie Daisy. Hun inspirerer mig og vigtigst så minder hun mig om, at jeg elsker at dvæle. Jeg elsker naturen. Jeg elsker at se ting gro og jeg elsker at male. Jeg elsker ord og jeg elsker at blogge. Jeg elsker at tage fotos og bruge dem til at understøtte små fortællinger. Jeg elsker at strikke. Jeg elsker stilhed og jeg elsker mit eget selskab. Nu prøver jeg at dyrke lidt af det hele.
I dag skal jeg strikke. Jeg skal måske først tegne lidt. Bagefter skal jeg strikke. En overraskelse …
- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -
Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.
4 kommentarer
venterpaavin
12. januar 2018 at 11:45Jeg havde også engang skriblebøger, særligt i gymnasietiden og på ergoterapeutstudiet, kan ikke høre efter uden at tegne. Det ér faktisk hyggeligt.
A
Liselotte
13. januar 2018 at 11:30Jeg lytter også bedst, hvis jeg får lov til at tegne imens. Det kom der meget skæld ud fra, da jeg gik i skole … :-)
Liselotte
11. januar 2018 at 19:43Og lige over, Frue :-)
Ulla Røjkjær
11. januar 2018 at 18:36Det var i sandhed et døgn (godt og vel) der varmede helt ind i hjertet Liselotte.. Tusind tak for dig.